Jesper Tverskov, 21. juni 2004
Kort skal zoome, panorere, osv., både med mus og tastatur. Kort skal også kunne anvendes med skærmlæser. Rapporten fokuserer på brugervenlige og tilgængelige vejkort med Krak, Eniro og TDC som eksempler.
Det er et stadig mere udtalt krav fra offentligheden, at informationssamfund bør omfatte os alle. Det gælder også adgang til hjemmesider, der f.eks. bør være tilgængelige for brugere med funktionsnedsættelser. En hjemmeside bør ikke unødigt udelukke noget medmenneske.
I første omgang vil krav om bedre tilgængelighed blive stillet til hjemmesider, der har stor offentligt interesse, f.eks.: folketinget, ministerier, kommuner, sygehuse, DSB, postvæsen og TV. Det gælder også portaler med vigtige søgetjenester af stor almen interesse, f.eks.: Krak, Eniro og TDC. Her er det oplagt, at det er en menneskeret at kunne bruge hjemmesiden.
Alle mennesker skal have en chance for et være med på Internettet, der er informationssamfundets omdrejningspunkt. Det gælder også blinde og andre grupper med funktionsnedsættelser, der ofte ikke kan anvende mus, og ældre mennesker, der blot ønsker sig lidt større skrift end normalt. Der er også mange ordinære brugere, der midlertidigt foretrækker tastaturet, fordi de har problemer med musen.
Denne undersøgelse fokuserer på portaler, der har tjenester med danske vejkort: Krak, TDC og Eniro. Kort & Matrikelstyrelsen bliver også inddraget og flere udenlandske korttjenester med danske kort.
Denne rapport er et hurtigt, brainstorm-agtigt, katalog over de mest oplagte problemer og udfordringer på vejen til mere brugervenlige og tilgængelige vejkort på nettet. Brugervenligt og tilgængeligt webdesign kan defineres på mange måder, og de to begreber overlapper hinanden.
Brugervenlighed handler om at gøre et website let at anvende for flertallet af målgruppens brugere.
Tilgængelighed handler om, at det er en menneskeret, at et website kan bruges af alle brugere med funktionsnedsættelser. Sålænge det blot kræver, at websitet lever op til Best Practice, eller at der sker små modifikationer, der ikke er til skade for helheden.
Rapporten fokuserer udelukkende på brugervenlighed og den mest fundamentale tilgængelighed, og først og fremmest på nødvendigheden af, at vejkort skal kunne betjenes af seende brugere med både mus og med tastatatur, og af blinde brugere med skærmlæser. Når først tastatur og skærmlæser er på plads, er der skabt et godt udgangspunkt for at løse, hvad der ellers måtte være af problemer.
Eniro, Krak og TDC bruger klassiske websider med bitmap-kort og JavaScript, der er relativt ukomplicerede at passe ind i en portal og få til at virke i alle sammenhænge, og lette at gøre brugervenlige og tilgængelige.
Der er dog næppe tvivl om, at vektor-baserede kort vinder frem, fordi de er ideelle til vejnet. Maporama er et eksempel på FLASH, der foreløbig ikke imponerer, fordi kortene stadig kun har få detaljer.
Både bitmap og vektor-baserede kort kan også serveres som JavaApplet, der kan være langsomme i optrækket og ustabile, men som af og til har spændende funktioner som Map24 (vektor). Det gælder f.eks. "raketten", der zoomer hurtigt ud og ind, og et værktøj til opmåling af rute, hvor der klikkes etaper ind i kortet.
Specielt når man kommer fra de udenlandske korttjenester med få detaljer på de danske kort, er det himmerige at bruge Kort- og Matrikelstyrelsen (JavaApplet). Hvis du interesserer dig for kort og kan bruge en mus, og hvis du ikke lige står og skal finde den nærmeste bager, så brug Kort- og Matrikelstyrelsen online.
Krak har de flotteste og de mest detaljerede kort (bortset fra Kort- og Matrikelstyrelsen). Lad os tage Charlottenlund Badeanstalt som eksempel. Krak viser navn og badeanstalt ude i vandet, Eniro viser kun navn og TDC slet intet. Hos Eniro er Kystvejen (den store gule) blevet til navnet på en sti. Krak og Eniro viser stier i skovene, der hos TDC blot er grønne pletter.
Både Krak og Eniro opererer på husnummer-niveau, dvs. du kan lade husnummeret indgå i søgningen og få vist en nøjagtig adresse. TDC opererer af uforklarlige grunde kun på vejniveau. Det er mærkeligt, fordi Geovision, der står bag kortene, i egen udgave har vejnumrene med. Udenlandske korttjenester med danske kort er endnu mindre detaljerede og har tendenser til "hvide pletter".
De udenlandske portaler med danske kort har ikke mange detaljer, men de er ofte større end de danske portalers kort, og er derfor velegnede som oversigtskort. Bemærk at fire ud af fem udenlandske kort i ovenstående tilfælde har irrelevante eller misvisende retningspile for trafikken.
Hvis vi ser på Den gamle By i Århus, kommer Krak Århus atter ind på en flot førsteplads, langt foran konkurrenterne, TDC Århus og Eniro Århus. I dette tilfælde er det Eniros kort, der er pinligt ringe. I København er Krak Østerbro atter langt foran konkurrenterne, Eniro Østerbro og TDC Østerbro. TDCs kort er dog noget større og derfor mere brugbart i mange situationer. Af de tre danske portaler, er kun Krak så ringe, at det er svært at få noget så fundamentalt som et link til at virke. Tryk F5 (opdatér), hvis Kraks kort ikke vises.
Reklamer er ofte nødvendige for at finansiere et website, men det kan gøre på mange måder. Kort er så vanskelige at anvende, hvis brugeren ikke gør det jævnligt, at det er urimeligt med mere end én reklame på websiden, og den bør være mindst mulig aggressiv.
Eniro er dejligt fri for reklamer i selve kortdelen af portalen, og anvender i øvrigt reklamer med stor respekt for brugerne. TDC har reklame ved siden af kortet, men typisk kun moderat forulempende. Krak har til gengæld nogle af de mest aggressive reklamer, der er set på nettet, kun overgået af Maporama.
Aggressive reklamer er den faktor, der har størst negativ virkning på et websites brugervenlighed og tilgængelighed. Reklamer skal være mindst muligt generende for brugerne. Hvis reklamer bevæger sig, bør de gøre det én gang og så fastfryse. Det er helt uacceptabelt, at brugeren forfølges af reklamer selv i hjælpefiler og fejlmeddelelser.
Korttjenester har den fordel, at der er mulighed for at tilpasse reklamer til det søgte, som vi kender det fra Googles vindunderlige tekstreklamer. Eniro tilpasser i stort omfang allerede reklamerne til den valgte branche ved erhvervssøgninger.
Et af de største problemer ved mange hjemmesider er, at de vil for meget på én gang, dvs. på hver eneste webside. Det er til stor skade for mange brugere med funktionsnedsættelser. Der skal være ro til at koncentrere sig og til at fokusere. Det gælder i øvrigt for alle brugere. Jo flere elementer, der er på en webside, jo mere trættende er den, selv om "overload" ofte kun foregår på et ubevidst plan.
Hovedmenu og detaljeret indholdsfortegnelse behøver aldrig at være mere end ét klik væk. Derfor bør menuer og muligheder være kontekstafhængige. Jo flere link, vi presser ind på en website, jo mere kortfattet og uforståelig bliver linkteksten for at få plads. Tekststørrelsen, der i forvejen er for lille for mange brugere, gøres hurtigt endnu mindre for at få plads til alt det "udenoms". Kunsten er at lave et website, der består af den rette kombination af oversigtssider, og websider der er optimeret til at få en konkret opgave udført.
Selv når websider er relativt enkle som hos Eniro, TDC og Krak, kan de ofte med fordel gøres endnu enklere. F.eks. er det ofte unødvendigt med mere end ét link til Copyright, f.eks. fra forsiden. Der er ikke brug for link tilbage til toppen, som brugeren kan nå på 117 andre måder. Der er ikke brug for link til printervenlig udskrivning, når browserens udskrivning sagtens selv finder et stylesheet optimeret til printer.
Modne mennesker foretrækker en større skrift end helt unge mennesker. Alligevel er de fleste website i dag lavet med så lille og gnidret skrift, at man skulle tro, at websitet bevidst var lavet til ikke at skulle blive brugt af store befolkningsgrupper.
Tekst bør have browsernes default-størrelse, eller evt. 90 procent af denne for f.eks. Verdana, der er relativ stor. Menuer og navigation kan være mindre. Er skriftstørrelsen angivet med relativ enhed i websitets stylesheet, kan brugeren selv regulere størrelsen i den mest udbredte browser, Internet Explorer. I nogle marginale browsere, f.eks. Opera, kan brugeren regulere skriftstørrelsen uafhængigt at den brugte enhed.
Lad os sammenligne tekstbilledet i de tre danske portalers hjælpefiler. Kraks tekstbillede er bare for ringe. TDC er ikke meget bedre. Eniros tekstbillede er acceptabelt. Eniro anvender også relativ skriftstørrelse. TDC anvender relativ skriftstørrelse for overskrifterne men ikke for brødtekst. Det er et tegn på tilfældig programmering. Krak anvender slet ikke relativ skriftstørrelse.
Eniros løsning er dog langt fra optimal, bl.a. på grund af unødvendigt eller forkert implementering af nyt vindue til hjælpefilen. Hjælpevinduet er rippet for browserens funktionalitet, så brugeren ikke direkte kan regulere skriftstørrelsen. Brugeren er nødt til at regulere skriftstørrelsen før hjælpefilen åbnes.
Når et kort indlæses i en browser, skal et kortnavn, der kan bruges til noget, fremgå af browservinduets titel, dvs. kortets navn skal indgå i dokumentets Title-tag. Det betyder, at dokumentet har et anvendeligt navn i browserens historik, når URL'en gemmes som favorit i browseren eller som fil på brugerens computer. Hvis kortets navn ikke indgår i vinduets titel, er det så godt som ubrugeligt for en skærmlæser.
Kun hos Eniro indgår dele af søgestrengen også i vinduets titel. Flere udenlandske korttjenester, f.eks. MultiMap og Maporama, lader også dele af adressen indgå i vinduets titel. Der er dog ikke tale om konsekvent brug af Title-tag, for informationerne er kun med ved søgninger, og de opdateres ikke, når der panoreres uden for det først returnerede område.
Et vindues titel bør altid automatisk vise det mest relevante navn for et kort. Det burde ikke være noget problem løbende at justere titlen ved reload af dokumentet og dynamisk med JavaScript ("document.title =") uden reload.
Der er behov for nytænkning og for at finde metoder til at udtrykke kortets indhold, størrelse og målestok på en meningsfuld måde i browservinduets titel, på overskriftsniveau og i kortets Alt-attribut til brug for blinde.
Det er krævende at finde rundt i et kort på en skærm, hvor kun et lille område af et kort kan ses ad gangen. For at gøre det lettest muligt, skal kortet være placeret således på websiden, at hele kortet befinder sig "over the fold", dvs. i første skærmbillede ved de mest anvendte kortstørrelser, skærmopløsninger og størrelser på browservinduet.
Al navigation til kortet, zoom, panorering, osv., bør også være inden for rækkevidde i det første skærmbillede. Dette krav er endnu vigtigere end at hele kortet er med i første skærmbillede, da der ellers opstår generende ryk i billedet, når der navigeres.
Krak har f.eks. høj bannerreklame, så kommer en unødvendig høj menu til andre af Kraks tjenester, og så først kortet med en stor del af kort og navigation langt under folden til næste skærmbillede ved typiske skærmopløsninger.
I dag hvor forbedret hastighed gør relativt store kort realistiske for de fleste brugere, er der behov for nytænkning, hvad angår udnyttelse af skærmareal.
Enkelte udenlandske korttjenester har med held placeret navigation til kortet oven på kortet. Der bør eksperimenteres med løsninger, hvor højre- eller venstrestillet navigation til kort kan skifte over til modsat side efter behov. Det er blot at bruge JavaScript og absolut positionering i CSS.
Når en bruger ankommer til en portals korttjeneste, er der nødt til at være relativt stort logo og menupunkter til portalens øvrige tjenester, da brugeren måske straks ønsker at surfe videre. Men når brugeren først går i gang med at bruge kortene, og det gælder specielt ved brug af stort kort, bør det være muligt med et menuvalg at fjerne eller formindske alt, der ikke har direkte betydning for kortet.
Det gælder ikke midst irriterende reklamer, specielt bannerreklamer, der optager en uforholdsmæssig stor andel af det strategisk vigtigste areal, der kan få en korttjeneste til at fungere optimalt.
Et andet område, der kan optimeres i de eksisterende løsninger, er brugen af oversigtskort sammen med hovedkortet. Eniro har ikke noget oversigtskort ved siden af hovedkortet. Krak viser den store sammenhæng som en lille prik i et Danmarkskort i øverste højre hjørne af hovedkortet. TDC har derimod under hovedkortet hele to meget anvendelige oversigtskort, som begge kan bruges til hurtig panorering.
Kun TDC har gode oversigtskort.
Udover søgefeltet til at finde det rigtige kort, har TDC og Eniro også et søgefelt til at få vist andre ting i kortet end den først søgte adresse, f.eks. butikker. Hos Krak skal du først finde en helt anden søgetjeneste frem og søge noget bestemt i nærheden af noget andet. Hvert hit kan derefter kun ses i sit eget kort ikke i et fælles.
Det er interessant at sammenligne TDCs og svenske Eniros faste hurtigvalg, der endnu ikke er med i den danske udgave (den svenske har i øvrigt også bedre arealudnyttelse). Hos TDC hedder hurtigvalgene: Bager, Blomsterhandler, Kiosk, Benzinstation og Supermarked. Det har en tilfældig programmør fået lov at bestemme i en frokostpause. Hos Eniro er der hurtigvalg til: Restauranter, Cafeer, Fornøjelser, Kultur, Parkering, Shoppingcentre, Bank og Overnatning.
Krak har et problem med ustabile søgefelter. Når et kort er et resultat af en søgning og gemmes som favorit, og kaldes frem igen nogle dage senere, er kortet stadig det samme. Men jeg har flere gange bemærket, det sker dog kun undtagelsesvis, at indholdet i søgefelterne kan have helt vilkårlig søgetekst, som brugeren aldrig har indtastet.
Et link til printervenlig udgave er overflødigt, da browserens udskrivning selv vælger den printervenlige udgave, hvis den er lavet korrekt ved hjælp af et stylesheet optimeret til printer. Udnyt dog, at der allerede er et print-ikon i browseren, at der i File-menuen er menupunkter for Udskriv og Vis Udskrift, og at der er en vidunderlig genvejstast, der hedder Ctrl+P. Hvis et website insisterer på at have et overflødigt link til udskrivning, skal stylesheet være på plads, så alle de mere fornuftige brugere, der forventer, at browserens funktionalitet er udnyttet, ikke bliver til grin.
Kun TDC lever op til ovenstående. Til gengæld udnytter TDC ikke, at kortet kan gøres større, når der udskrives, og TDC medtager de to små oversigtskort, der ikke er særligt anvendelige på en udskrift. At tage ét brugbart oversigtskort med nederst i udskriften for at udnytte pladsen, kunne være en løsning; men det er bedre at udvide hovedkortets areal, så der vises mere af nabolaget.
Kraks kort udskriver grimt med den direkte udskrivning i browseren, fordi kortet ikke er venstrestillet, og fordi en masse overflødigt er med, reklamer, hovedmenu, kortramme, osv. Bruges print-ikonet på websiden forstørres kortet en smule, så A4-sidens bredde udnyttes.
Eniro er næsten lige så ringe som Krak, når browserens udskrivning bruges direkte, dog er kortet intakt, fordi det er venstrestillet. Når print-linket på websiden bruges, har Eniro til gengæld helt rigtigt valgt at udnytte A4-siden til at vise mere af kortet i stedet for blot at forstørre det. Det overflødige link til udskriftvenlig version åbner dog i et alt for lille vindue, som brugeren først må gøre større for at finde knappen.
Mange korttjenester har menupunkter, der hedder "email et kort" og "link til kort". "Email et kort" åbner normalt blot for en formular, der ofte resulterer i noget, der mere minder om spamreklame end et "tip fra en ven". "Email et kort" bør åbne for både formmail og mailto, som det sker på Klapmusen.
"Link til et kort" instruerer typisk blot brugeren i at kopiere et link fra adresselinjen. Der burde også være instruktion i, hvordan der kan linkes til eget "MyMap" som en del af den automatiske signatur i emailprogrammer. Det kunne hurtigt blive en landeplage.
Eniro og flere udenlandske korttjenester har en "link til kort"-service, der kan tilpasses på forskellig måde. Eniro har "Gratis løsning", "Køb skærmbillede", og "Køb online kort". Købe-løsninger er næppe vejen frem. Ofte er der brug for mange kort, hurtige kort eller midlertidige kort, f.eks. til en konference. Derfor bør "link til kort"-tjenester fortrinsvis være baseret på selvbetjening og reklamer. Problemet er selvfølgelig, at kun få virksomheder vil linke til eget kort på en fjern portal med reklamer for noget helt femte.
Det er udfordringen som kan og bør løses. Det er relativt let at lave websider, som alle kan linke til og integrere i eget website, som om det var deres egne. Klapmusen linker til to sådanne webtjenster. De fleste kunder vil kunne acceptere reklamer på eget "MyMap", blot uønskede brancher kan fravælges, og reklamerne ikke er aggressive. Linkets url kunne have et parameter, der fravælger brancher. Kun de mest kræsne kunder, der for alvor vil betale, skal have en købeløsning.
Alle tre danske portaler giver mulighed for at indtaste to adresser, der genererer en rute på kortet og en tilhørende rutebeskrivelse. På Krak kan der også indtastes en tredje "via"-adresse. Krak har den mest modne tjeneste. TDCs er ikke meget værd, da den ikke opererer på husnummerniveau. Eniros tjeneste er i Beta. Eniro er i øvrigt ene om også at linke til Rejseplanen.dk.
Kraks tjeneste er forløbig i front, dog virker det ikke smart, at kort og beskrivelse holdes adskilt. Eniros tjeneste er så enkel at gå til og med fuld fokus på opgaven, at den hurtigt vil kunne blive en trussel for Krak. Ruteplanlægning er under hastig udvikling, og der er en uendelighed af muligheder for forbedringer og ny funktionalitet.
Det er umuligt entydigt at afgøre, hvad der skal med i et kort og hvad det skal kunne på en folkelig portal. Det store flertal af brugere, skal ikke altid have lov til at bestemme. Hvis det var tilfældet havde et biblioteks søgefunktion kun de mest banale muligheder. Avancerede søgefunktioner, der er totalt overkill for 95 procent af befolkningen, bør nok alligevel være til rådighed for bl.a. forskere.
Meget taler for, at kort på nettet bør have to niveauer af funktionalitet. Et helt simpelt niveau umiddelbart anvendeligt af alle, og i de fleste tilfælde mere end rigeligt til alle i de fleste situationer. Meget gerne lavet så flot og enkelt som Eniros kortløsning. Men med mulighed for at tilvælge mere avanceret funktionalitet, der måske bl.a. omfatter de dejlige oversigtskort, vi finder hos TDC, og flere søgemuligheder.
Når valg af kortstørrelse, zoom, panorering, centrering, osv., skal gøres tilgængelig, betyder det først og fremmest, at kortet også skal kunne navigeres uden brug af mus, dvs. med tastaturet alene. Er en hjemmeside tilgængelig også med tastaturet, og ikke blot tilgængelig men optimeret til brug med tastatur, er det første afgørende skridt taget mod tilgængelighed for så godt som alle. F.eks. er blindes brug af skærmlæser også baseret på tastaturet.
Styresystemer stiller ofte specielle "accessibility features" til rådighed, f.eks. mulighed for med tastaturet at simulere mus. I Windows hedder denne feature MouseKeys, som kun meget få tastatur-brugere kender eller finder anvendelig. Simulering af musens brug er under alle omstændigheder ubrugelig for f.eks. blinde. "Navigation med tastaturet" henviser altid til tastaturets egen basale funktionsmåde.
Navigation med tastaturet foregår typisk ved at hoppe fra link til link med tabulator-tasten. Shift+Tab flytter markøren den modsatte vej rundt. Derudover anvendes Enter, Mellemrumstast, Home, End, PageUp, PageDown, Piletasterne, osv., og en lang række funktions- og genvejstaster med betydninger der afhænger af situation, af browser og af styresystem.
Når en løsning strengt taget kan betjenes med tastaturet, skal den optimeres, for at det også kan lade sig gøre i praksis for de fleste tastatur-brugere. Et stort problem er ofte, at det kan være meget vanskeligt at se, hvor markøren befinder sig. Det aktive er normalt blot vist med en svag stiplet linje, der hurtigt kan forsvinde ind til næsten ingen ting. Når der er tale om tekstlink, er den bedste løsning at vise det aktive link negativt. Det er den metode, jeg anbefaler i artiklen: Brug negativ til at fremhæve aktivt link, og som anvendes på Klapmusen.
Mange løsninger til tastaturet er også ideelle for musen, f.eks. valg af kortstørrelse, zoom og panorering i form af link. Alle løsninger baseret på HTML's anker-tag, formularens elementer og imagemap (client-side) kan bruges både af mus og tastatur. Derimod kan musen selvfølgelig ikke anvende funktionalitet lavet direkte til tastaturet, f.eks. omprogrammering af piletasterne på tastaturet til brug for panorering.
Det er vigtigt, at teknikker som kun musen kan bruge, f.eks. forskellige former for klik og trækken rammer med musen inde i kortet, reserveres til funktionalitet, hvor de fælles løsninger for tastatur og mus ikke er optimale set fra et muse-synspunkt.
F.eks. er Zoom lavet som en række link, som både tastaturet og musen kan anvende, en optimal løsning for musen. Musen kan zoome ind og ud trin for trin og evt. springe mellemliggende niveauer over med et enkelt klik. Alle zoom-niveauer vises direkte, og det er let at se det valgte niveau. Det vil aldrig kunne gøres tilsvarende brugervenligt med klik i kortet alene. Klik i kortet bør derfor, alt andet lige, bruges til noget andet, hvor musen får mere valuta for pengene.
Den fælles løsning til at panorere kortet, pile i rammen, kompasrose, eller blot fire pile for hovedretningerne, er også en god løsning for musen, men en "flyttehånd" i kortet er måske mere naturlig, når brugerne først lærer den at kende, men næppe bedre.
Det er først, når vi snakker om f.eks. Centrér, "recenter", at det er langt lettere for musen blot at klikke direkte i kortet. Den fælles løsning for tastatur og mus er panorering, som netop omtalt, kombineret med en selektor for panoreringsspring i små trin. Det er for langsomt for musen.
Derfor bør klik i kortet typisk betyde Centrér, fordi det er her musen får en genvej, der batter noget, som supplement til den fælles løsning. Et klik i kortet betyder da også "recenter" i de fleste eksisterende kort-løsninger.
Tilsvarende er muligheden for med musen at zoome ind på et lille område i et oversigtskort ved at trække en ramme hen over det ønskede, langt hurtigere for musen end den fælles løsning, der er baseret på at kombinere Zoom, Panorering, indtastning i input-felt og direkte valg i selektboks. Derfor har vi her en anden oplagt kandidat til optimering for mus.
Tilgængelige link kan laves på flere måder: ved hjælp af HTMLs anker-tag, ved hjælp af image-map og ved hjælp af formularens elementer, f.eks. selektboks, radioknapper og afkrydsningsbokse. Vil man anvende grafik og ikoner på en tilgængelig måde, kan det altså både laves som imagemap og med HTML-ankre, da der kan være grafik og eller tekst mellem ankertaggene. Der kan også anvendes baggrundsgrafik sammen med HTML-ankre.
Løsninger baseret på HTML-ankre, image-map (client-side) eller formular er de potentielt rigtige løsninger, der kan være implementeret mere eller mindre tilgængeligt. Decideret forkerte løsninger, der aldrig vil kunne gøres tilgængelige for andet end brugere med mus, er udelukkende baseret på "click-event" med musen. Kraks panoreringspile i kortrammen er et sørgeligt eksempel.
Vi vil ikke her gå i detaljer med, hvordan vi laver tilgængelige websider for mus, tastatur og skærmlæser. Der er også mange andre retningslinjer for tilgængelighed vi ikke har berørt. Metoderne er nøje beskrevet i litteratur om tilgængeligt webdesign. Brug evt. litteraturlisten nederst i dokumentet.
Med brug af grafik og ikoner til i hvert fald nogle af linkene, er det lettere at differentiere et website fra konkurrenterne og at gøre det mere interessant. Minus-siderne er dog ofte for store. Det er meget vanskeligt at gøre grafiklink lige så brugervenlige og tilgængelige som tekstlink, der er umiddelbart forståelige for alle.
Tekstlink lavet med relativ enhed skalerer perfekt ved alle skriftstørrelser valgt af brugeren i browseren, og det er med tekst let at lave valgt, aktivt (der hvor markøren befinder sig) og uvalgt link. Tekstlink er yderligere født til at kunne skifte farve for besøgt og ubesøgt link, der af og til kan bruges med fordel i bl.a. lister.
Vælges en grafikløsning, skal du først finde ikoner, der er forståelige for alle brugere. Det er ikke blot vanskeligt men ofte umuligt. Link lavet med grafik kræver hurtigt 3-4 grafik-billeder for hvert link blot for at kunne imitere tekstlinks funktionalitet. Grafik skalerer normalt ikke, når brugeren regulerer skriftstørrelsen i de fleste browsere. Der kan dog anvendes relativ enhed også til image-size, og ikoner kan laves, så de skalerer uden at det går for meget ud over kvaliteten. Alternativt er du nødt til at lave ikonerne rigeligt store.
Blinde har samme ret til at bruge vejkort på nettet som alle andre. En blind bør kunne bruge vejkort på nettet til at generere rute- og rejseplan, og den blinde bør kunne maile et kort, eller linke til et kort fra sin hjemmeside som alle andre. Den blinde skal også kunne udskrive kortet og tage det med i lommen på vandreturen. Føler den blinde sig usikker om retningen, er det blot at spørge en forbipasserende om vej og evt. at vise adressen frem på kortet.
De byder ikke på de store vanskeligheder at gøre vejkort på nettet tilgængelige også for blinde, hvis kortene allerede er gjort tilgængelige for andre tastatur-brugere.
Det er vigtigt, at vinduets titel, "title"-tag i HTML, er lavet omhyggeligt. Når en adresse indtastes i diverse inputfelter og et kort returneres, bør skærmlæseren som det første kunne melde følgende med Krak som eksempel: "Krak: Vejkort over 2820 Gentofte, Kildeskovshallen".
Tilgængelighed for blinde åbner op for at seende også vil kunne have mere nytte af en portal med kort. Vi har allerede set GPS'er, der læser ruten op for chaufføren. Snart vil det blive almindeligt at være på nettet i en bil. Beskrivelser af rute og af seværdigheder undervejs kunne blive læst op fra portaler med teknologi, der ligner blindes skærmlæsere.
Valg af kortstørrelse er et kompromis mellem flere hensyn: overblik, hastighed og anden anvendelse af skærmarealet til menu, navigation og reklamer. Der findes ingen kortstørrelse, der er ideel for alle brugere, og selv for den enkelte bruger, varierer vægtning af forskellige hensyn fra situation til situation. Et relativt stort kort er dog en forudsætning for, at det kan bruges til noget i mange situationer, ikke mindst i områder, hvor brugeren ikke kender nabolaget.
I praksis kan ovenstående dilemma kun løses ved at stille flere kortstørrelser til rådighed for brugeren. Mange korttjenester har da også i dag to eller tre kortstørrelser. Krak har desværre kun én størrelse, Eniro har to, der begge er små, kun TDC har et "stort" og et "lille" kort.
Både Eniro og TDC bruger simple men effektive tekstlink. I det følgende skema vises 6 eksempler på valg af kortstørrelse, der næsten alle er så godt som tilgængelige for både mus og tastatur. Hos Eniro fremgår det, hvad der er valgt, og hvad der kan vælges. TDCs løsning fylder mindre, men er marginalt vanskeligere at forstå for nogle brugere. Når det store kort er fremme, er der i stedet link til "Lille kort".
| 1. Eniro | Stort kort | Lille kort |
| 2. TDC | Stort kort |
| 3. Maporama |
|
| 4. Map24 |
|
| 5. MSN |
|
| 6. MDR |
|
Tre af de fire grafiske løsninger er tilgængelige også for tastaturet. Det er Map24, der dumper. De tilgængelige er dog langt fra optimale, bl.a. er det ikke let at se, hvor markøren befinder sig. De skalerer heller ikke, hvis brugeren forandrer skriftstørrelse i Internet Explorer. Det gør TDCs tekstlink desværre heller ikke. Kun Eniros løsning lever op til dette elementære krav.
Det er ikke umiddelbart indlysende, hvad Maporama's ikoner for kortstørrelse betyder. Intet markerer, hvilket alternativ, der er valgt. Title-attribut til tool-tip mangler, og der mangler Alt-attribut som alternativ for blinde brugere.
Map24's ikon er placeret i øverste højre hjørne og vil blive overset af mange brugere. Tooltippet påstår, at det "maksimerer" kortet. Præcis det samme kort, blot forstørret, åbner i et nyt vindue. MSN's løsning er let at forstå og den valgte størrelse er ikke til at tage fejl af.
MDR, Minnesota Department of Natural Resources, har en flot løsning, der dog ikke bliver forstået umiddelbart af alle brugere. Det kan være til at leve med, hvis løsningen i øvrigt byder på fordele. Den valgte kortstørrelse er angivet med grå farve, der nok også bliver overset af mange brugere. Det største problem er, at løsningen fylder tre linjer, hvor tekstlink eller et mindre sæt ikoner kun fylder én linje.
Zoom-funktion til både mus og tastatur bør laves som en lodret række link, for at få plads til den ved siden af kortet i første skærmbillede. Hvis zoom-funktionen laves vandret bør den være "komprimeret", så den kan vises ved siden af kortet.
Linkene til de enkelte zoom-niveauer bør laves så de viser valgt niveau, niveauer til rådighed, og så hvert niveau kan vælges direkte. Nogle løsninger, der er tættere på mere videnskabelig brug af kort, vil måske foretrække en selektboks, der dog har den ulempe, at den først skal åbnes, før man kan se alternativerne, der til gengæld kan deklareres bedre.
Krak har en zoom-løsning baseret på klik i kortet, der aldrig vil kunne gøres tilgængelig for andet end mus. Kraks løsning med forudgående valg af radioknapper for "Zoom Ind", "Zoom Ud" og "Centrering", og en såkaldt avanceret Zoom med valg af procentniveauer, er så forvirrende og uigennemskuelig for alle brugere, at selv fem minutters test ikke gør funktionaliteten forståelig.
| 1. Eniro |
|
| 2. Multimap |
|
| 3. TDC |
|
| 4. MapQuest |
|
| 5. Kort- og Matrikelstyrelsen |
|
Eniros zoom er næsten perfekt. Det er dog synd, at formelementer og zoom er det eneste på websiden, der ikke skalerer. Ingen er i tvivl om, hvad der findes af zoom-niveauer, og hvor vi befinder os, og der er direkte adgang til alle niveauer. Der er anvendt Title-attribut for uddybende information til seende brugere og Alt-attribut til glæde for blinde. Funktionen kan anvendes med tastatur, men der er for svært at se, hvor markøren befinder sig.
Det største problem med Eniros løsning er, at den er placeret under kortet. Det fungerer dårligt for de fleste brugere med stort kort, fordi Zoom-funktionen ikke længere er synlig og fører til ubehagelige ryk af kortet.
TDCs Zoom-funktion er placeret til højre for kortet og er direkte til rådighed for de fleste brugere selv med valg at stort kort. Hos TDC er det ikke så tydeligt, hvad der findes af Zoom-niveauer, men det er rimeligt let at se, hvor markøren befinder sig. Der er dog ikke brugt Alt-attribut. TDCs løsning skalerer ikke, ikke engang tekst på siden.
Kort- og Matrikelstyrelsen vil ikke nedværdige sig til noget så vulgært som zoom-niveauer. I stedet anvendes en selektboks, der skjuler de forskellige muligheder, som til gengæld kan deklareres bedre. Det minder os om, at mange elektroniske kort ofte kun zoomer i betydningen forstørre og formindske. Der er ofte tale om en blanding, hvor nogle niveauer blot er et forstørrelsesglas, og andre niveauer et ægte skift i målestok i klassisk forstand med flere detaljer.
I kort på nettet har det længe været almindeligt at anvende kompasrose-pile til at panorere kortet, N, NØ, Ø, SØ, S, SV, V, NV. Nogle kortløsninger har en kompasrose, der ser ud som en kompasrose evt. en stiliseret udgave. Det mest almindelige er nok stadig, at kompasrosens verdenshjørner er indbygget som pile i kortrammen.
Panoreringspile i rammen er lette at forstå, vel nok den mest intuitive løsning, men de har dog én stor åbenbar minusside. Det er ikke smart at sprede navigation ud i alle "verdenshjørner", hverken for mus eller tastatur.
På de første kort på nettet var panoreringspile i kortrammen en acceptabel løsning, fordi kortene var relativt små. Men i takt med at computere og nettet er blevet hurtigere, er kortene også blevet større og større, og det gør panorering indbygget i rammen til en dårligere og dårligere løsning. Når panoreringspile i kortrammen droppes, kan hele rammen fjernes til fordel del for et mere let design.
| 1. Maporama |
|
| 2. Multimap |
|
| 3. DNR |
|
| 4. WorldWeb |
|
| 5. Map24 |
|
| 6. Stadskartan |
|
| 7. Esri |
|
Esri's små grafikpile, der stammer fra et eksempel vist på websitet, er tilgængelig med tastaturet og opmærket korrekt med Alt-tekster. Maporamas kompasrose er et imagemap, "server-side", og derfor helt utilgængelig for andet end mus.
Image-maps skal laves client-side, for at kunne gøres tilgængelige for tastaturet. Det er Multimaps klassiske kompasrose et eksempel på. DNR's kompasrose er blot en tabel, 3 gange 3, med ankre og grafikfiler. Ikonerne fra WorldWeb og Map24 åbner for en flyttehånd, der kun er tilgængelig med mus.
Stadskartan og Esri's fire panoreringspile er måske den ny trend. Det er ikke en naturlov, at der skal være otte retninger for at kunne panorere et kort. Det kræver selvfølgelig et ekstra klik, når brugeren vil flytte på skrå, f.eks. først op og så til venstre for NV.
Der er store fordele med kun fire pile. De fylder ikke meget ved siden af hinanden på kun én linje. 8 panoreringspile er nødt til at blive præsenteret visuelt korrekt i forhold til hinanden, da de ellers er næsten uforståelige. Det betyder samtidigt, at kompasrosen fylder tre linjer, og det kan være svært at leve med. Er der derimod plads, og er grafikken en vigtig del af designet, eller er der tale om et mere videnskabeligt kort eller et søkort, kan en rigtig kompasrose være den bedste løsning.
Centrering er blot et specialtilfælde af panorering, og kan endog bruges til at panorere kortet. Centrering, "recenter the map", er i dag normalt umuligt med tastaturet. Musen klikker blot i skærmen, og den pixel, musen rammer, bliver nyt centrum i kortet. Som tidligere omtalt, vil det være let at lave en sådan funktion for tastaturet, da det blot skal være muligt at panorere med både store og små skridt.
I tilknytning til panorering bør der være en selektor for panoreringsspring. På oversigtskort skal det mindste panoreringskridt måske være 1 kilometer, på mere detaljerede kort f.eks. 50-100 meter. Ingen har i almindelige kort brug for helt præcis centrering med en pixels nøjagtighed.
Når det drejer som om adresser, kan tastaturet selvfølgelig centrere adressen nøjagtigt på kortet med en søgning indtastet i input-felter eller i nogle tilfælde ved genvejsvalg i en selektboks.
Der er mange slags kort og mange behov. I den gode gamle papirverden kan vi købe vejkort på benzintanken eller bestille såkaldte generalstabskort i boghandlen. Den samme variation findes også på nettet.
I de sidste par år har vi set kort, ofte lavet med Flash, f.eks. kortene på WorldWeb, der kan karakteriseres som "junk maps", enkelt og effektivt. Centrering og panorering i form af pile i kortrammen eller i form af en kompasrose betragtes som oldtidssager, der for længst er afskaffet til fordel for en grafisk flyttehånd, som vi kender fra læsning af pdf-filer, og fra tegne- og fotobehandlingsprogrammer.
"Junk maps" har også et afslappet forhold til zoom. De fleste brugere er ligeglade med hvilke zoom-niveauer, der er til rådighedhed, og hvilket zoom-niveau der er valgt, og det er også unødvendighed at kunne vælge et zoom-niveau direkte. Det er rigeligt at give brugerme et forstørrelsesglas til at zoome ind og ud.
Der er ingen tvivl om, at "junk maps" vil vinde frem på typiske folkelige portaler, der udbyder generelle tjenester til borgere og erhvervsliv. Det betyder samtidigt en næsten uimodståelig tendens i retning af at gøre elektroniske kort helt og aldeles baseret på mus, dvs. utilgængelige for brugere, der er afhængige af tastaturet.
Udviklingen løber måske så hurtigt, at vi først skal igennem en fase, hvor brugen af elektroniske kort bliver 100 procent baseret på mus. Når offentlighedens pres bliver stort nok, vil sådanne korttjenester på et tidspunkt blive tvunget til at tage hensyn til andre end den typiske bruger.
Det betyder samtidigt, at korttjenester som Krak, Eniro og TDC vil kunne spare sig selv for en lang række problemer på længere sigt, hvis de undgår at droppe teknikker, der alene kan gøre kort tilgængelige. Det handler om én gang for alle at få grundlæggende navigation til kort på plads, navigation, der kan bruges både af mus og tastatur.
Det gør det samtidigt lettere med god samvittighed at indføre supplerende, mere "moderne" muse-baserede teknikker. Når først tastaturet er på plads, er alt ekstra til musen blot musens genveje i stedet for lukket land for tastaturet.
Undersøgelsen viser, at specielt tilgængeligheden til kort på nettet er så ringe, at den ikke kan have været taget i betragtning af ejere og ansvarlige. Som hovedregel er Eniros og TDCs løsninger meget tæt på at kunne anvendes både med mus og tastatur. Det er et spørgsmål om optimering og små detaljer. Krak er helt afhængig af mus. Alle tre portaler er langt fra at kunne bruges med skærmlæser.
De mest bemærkelsesværdige resultater af undersøgelsen er:
At Eniro med sit enkle og funktionelle design er frontrunner i verdensklasse. Det er også vidunderligt, at der ikke er reklamer sammen med Eniros kort. Relativ skriftstørrelse er anvendt, så brugeren selv kan regulere skriftstørrelsen i browseren, dog med undtagelse af formelementer. Zoom og panorering kan vælges med tastaturet men er langt fra optimale.
At TDC, der ikke opererer på husnummerniveau, har et godt stort kort, rimelig arealudnyttelse og glimrende oversigtskort under hovedkortet. Zoom og panorering kan vælges med tastaturet men er langt fra optimale.
At Kraks kortdata er i særklasse de bedste, men at Kraks løsninger ikke engang kommer ind på en ærefuld tredjeplads: Kraks portal er en rodebutik, og Krak er markant dårligere end konkurrenterne, hvad angår brugervenlighed og tilgængelighed. Hverken zoom eller panorering kan anvendes uden mus.
At Kort & Matrikelstyrelsen har kort, der endog viser det enkelte hus, tilmed uden reklamer, men en løsning der er helt ubrugelig uden mus og som selvfølgelig mangler mange af portalernes søgefaciliteter,
At flere udenlandske korttjenester og portaler, f.eks. Map24, MultiMap og MSN, har så store danske kort, at de ofte med fordel kan anvendes i stedet for de danske korttjenesters små kort, når detaljer er mindre vigtige.
Den vigtigste konklusion: Det er relativt enkelt for de tre danske portaler med kort at forbedre tilgængelighed og brugervenlighed markant selv på de eksisterende løsningers betingelser. Det er ikke nødvendigvis påkrævet at redesigne helt forfra. Små opstramninger og justeringer kan gøre underværker.
Copyright © 2004 Klapmusen.dk
The document is made to be a resource. Use it. Link to it. The document will be maintained, the URL is stable.
Opdateret: 21-06-2004 11:08
Status:
Revision:
Debatten er lukket. Send mig en mail.
