Vurderingsgrundlag for BEDST PÅ NETTET

1. Indledning
2. Brugervenlighed
3. Generel nytteværdi
4. Specifik nytteværdi og åbenhed
5. Konklusion

1. Indledning

BEDST PÅ NETTET er et treårigt projekt, der vurderer det offentliges hjemmesider. Hver eneste offentlige hjemmeside tildeles point ud fra et vurderingsgrundlag, der er opdelt i tre kategorier: brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed.

BEDST PÅ NETTET's vurderingsgrundlag er unikt, fordi det er et pionérarbejde. Det er vigtigt, at vurderingsgrundlaget bliver kommenteret og diskuteret i fuld offentlighed. Hvis vi ikke er på vagt, kan vurderingsgrundlagets fejl og mangler let gå hen og "gro fast". Vurderingsgrundlaget kan pludselig blive opfattet som en autoritet, som det en dag kan blive meget svært at udfordre.

Det er nyttigt at have BEDST PÅ NETTET's vurderingsgrundlag ved hånden under gennemgangen af indikatorerne: www.bedstpaanettet.dk/vurderingsgrundlaget.asp. Jeg har for overskuelighedens skyld trukket de enkelte indikatorer ud af det oprindelige skema og placeret dem i hver sit lille skema.

I det følgende er der knyttet en kommentar til hver eneste indikator for "Brugervenlighed" og "Generel nytteværdi". Indikatorerne for "Specifik nytteværdi", "Generel åbenhed" og "Specifik åbenhed" er kommenteret samlet.

2. Brugervenlighed

2.1 Overholder netstedet HTML-standarderne som opstillet af W3C?

Det er et stort fremskridt, at BEDST PÅ NETTET langt om længe har medtaget denne indikator. Validering af HTML er et objektivt kriterium, der bedre end noget andet enkeltinitiativ kan bidrage til et kvalitetsløft af websider. Kravet om valid kode kan få webbureauer og CMS-producenter op på mærkerne.

Valid HTML/XHTML er alt andet lige et langt bedre udgangspunkt for brugervenlige og tilgængelige websider end tilfældig programmørafhængig spagetti-opmærkning. Læs min artikel: Fordelen ved valid XHTML.

Når ovenstående er sagt, er det selvfølgelig fantastisk at valid HTML blot udløser 2 point. 25 point havde været mere passende. Det er også nødvendigt at differentiere, da der er stor forskel på blot at opfylde en standard som "HTML 4.01 Transitional", hvor forældet opmærkning gerne må anvendes, og hvor adskillelse af struktur (HTML) og af præsentation (CSS) er frivillig, og f.eks. en fremtidssikret "XHTML 1.0 Strict", hvor der stilles strenge krav til BEST PRACTICE.

2.2 Hvis der bruges frames, er de da tildelt titler?

Det er problematisk at anvende indikatorer, der kun har gyldighed for den brøkdel af website, der anvender frames. Alt andet lige vil et website, der anvender frames, og som har givet de enkelte rammer fornuftige titler, kunne ende op med at få flere point end et website, der ikke anvender frames. Det er uheldigt, fordi brugen af frames bør undgås under alle omstændigheder.

Det er bedre at lave en almen indikator om "page titles". Den kunne være formuleret således:

"Har alle websider unikke og sigende "page titles", navngivet systematisk? Hvis der anvendes frames, har de da tilsvarende titler."

2.3 Er al information tilgængelig, hvis farver slås fra?

En forvirrende bagvendt tilgang til to vigtige indikatorer, der bør håndteres hver for sig:

1. God kontrast mellem tekst og baggrund
2. Farve må ikke være meningsbærende alene

I vejledningen hedder det: "Det er vigtigt at der ikke anvendes farver alene til at give information, men at informationen fremgår af sammenhængen eller gennem god opmærkning (header, bold, italic etc.)." Det er misvisende formuleret! Information skal netop ikke fremgå af sammenhængen eller af opmærkning af typen "bold" og "italic".

I en formular må teksten til et indtastningsfelt, der skal udfyldes, godt være rødt for at markere, at det skal udfyldes. Men da blinde og nogle farveblinde ikke ser den røde farve, bør et indtastningsfelt, der skal udfyldes, også været markeret med f.eks. en stjerne, "*", foran teksten.

2.4 Er der en sigende alternativ tekst i forbindelse med alle grafik, lyd- og videoklip?

En forvirrende og uacceptabel sammenblanding af tre forskellige indikatorer, der skal vægtes forskelligt:

1. ALT-tekster til link lavet som grafik
2. ALT-tekster til grafik f.eks. tegninger og foto
3. Alternativ præsentation af lydfiler og videoklip

ALT-tekster til link lavet som grafik er vigtige, fordi ALT-teksten fungerer som linktekst i blindes skærmlæsere. Er disse ALT-tekster ikke i orden kan en blind ikke anvende et website.

ALT-tekster til tegninger og foto (grafik) er bl.a. til glæde for de få brugere, der har slået grafikken fra i browseren, og er tekstmæssig erstatning for grafik i blindes skærmlæsere. Da grafik sjældent bruges til noget som helst af betydning på et website, er det mindre alvorligt, hvis der skulle mangle en ALT-tekst af denne type sammenlignet med ALT-tekster til grafik som link.

Tekstmæssig erstatning for lydfiler og videoklip er nødvendigt, hvis døve skal have glæde af lydfilen (såfremt der er tale om f.eks. et interview), og hvis blinde skal have glæde af det visuelle element i et videoklip. Døve har heller ikke megen glæde af et videoklip, hvis det ikke er tekstet. Sådan tekstmæssig erstatning vil dog ofte være så ressourcekrævende i forhold til nytteværdien, at den sunde fornuft må råde. Ofte vil et tekstbaseret referat være et acceptabelt kompromis.

2.5 Er der sigende linktekster? (ikke "klik her", "læs mere" e.lign.)

En forvirrende sammenblanding af to forskellige indikatorer:

1. Menupunkter og link i tekst skal navngives, så de minimerer fejlnavigation. Evt. kan de suppleres med præciserende information i attributten TITLE.
2. Linktekster, der kun giver mening i den visuelle sammenhæng ("klik her", "læs mere", "hele historien"), er værdiløse i en blinds skærmlæser.

En fornuftig navngivning af link i menuer, dvs. menupunkter, er en vanskelig opgave, fordi der både skal tages højde for begyndere og erfarne brugere, og fordi der ofte er meget lidt plads til rådighed. Tendensen i dag er alt for korte linknavne til at de er funktionelle.

"Klik her" og tilsvarende linktekster, der er intetsigende i en skærmlæser, er også skadelige for seende brugere, når en webside scannes. Først registreres linkteksten, og derefter er brugeren nødt til at læse eller scanne omgivelserne for at finde ud af, om linket er værd at aktivere. I øvrigt bør der aldrig være to link med samme linktekst på en webside.

2.6 Er det simpelt og enkelt at navigere på siderne med grafik slået fra i browseren?

Denne indikator tester kun om seende brugere, der af en eller anden grund har slået grafik fra i browseren, kan navigere websitet. Eller om den ene dansker, der anvender en tekst-browser som LYNX, kan navigere på websitet.

En sådan indikator kan være god nok, men den potentielle skade er ringe, og rammer kun brugere, der blot kan slå grafik til, eller som kan anvende et hav af andre browsere, der understøtter grafik.

Det er pinligt, at et website kan opnå flere point (3 point) for at seende kan navigere med grafik slået fra, der er et luksusproblem, end for at blinde og brugere med museproblemer kan navigere websitet (2 point), som det fremgår af næste indikator.

2.7 Er det muligt at navigere på siderne vha. tastaturet (tabulering)?

Denne indikator fortjener større opmærksomhed. Som hovedregel er website ét stort forhindringsløb for navigation med tastaturet. Dette problem er stort, fordi mange borgere med museproblemer har behov for at aflaste musearmen for stadig at kunne anvende edb. Og fordi mange borgere med funktionsnedsættelser anvender tastaturet eller betjeningsmetoder baseret på tastaturet, for at kunne navigere et website.

Generelt er website vanskelige at navigere med tastaturet, fordi der er hundreder af website, der er relevante for den enkelte tastaturbruger, og alle disse website har mere eller mindre forskellig opbygning og navigation, der ofte er uoverskuelig.

Website kan gøres yderligere så godt som umulige at navigere, hvis der anvendes frames (jo flere jo værre), rullegardin-menuer baseret på museklik, opsplittede hovedmenuer spredt ud i alle hjørner af websiden, mange overflødige link, f.eks. både grafiklink og tekstlink til det samme, med mere.

Kravet om ”tastaturbetjening af en hjemmeside” er et helt grundlæggende krav til en acceptabel hjemmeside. Opfyldes kravet ikke, bør websitet, og det webbureau eller den CMS-producent, der står bag, blacklistes. Put dem i kategorien dumpede website, ”den sorte gryde”, til skræk og advarsel. Denne indikator er så vigtig, at den burde kunne give op til 25 point, hvis websitet for alvor er optimeret til tastatur.

2.8 Er det muligt at anvende søgefunktion, edit felter og lign. vha. tastaturet (tabulering)?

Denne indikator er noget vrøvl. Ledetekster og forudfyldte felter i formularer er irrelevante for anvendelse af tastaturet. Jeg tror, at der i stedet skulle have stået noget om skærmlæsere. For skærmlæsere er det vigtigt med rigtigt placerede ledetekster eller anvendelse af LABEL-elementet i formularer.

Derimod kan det være et problem for tastaturet, som nævnt under foregående indikator, hvis funktionalitet udelukkende er baseret på musens klik-event. Som hovedregel skal der anvendes event-handlers, der både fungerer med mus og tastatur, f.eks. "onchange" i stedet for "onclik".

2.9 Findes alle informationer og blanketter i alment tilgængelige formater? (HTML)

Det er interessant, at denne indikator er blevet modereret efter indsigelse fra Dansk Blindesamfund, men ikke nok! Her er der brug for lidt mere sund fornuft. Meget materiale af stor relevans for mange brugere, f.eks. årsregnskaber, arbejdstegninger, og andet materiale, der allerede har være trykt på papir, foreligger ofte som trykfiler i PDF-format, der uden videre kan gøres tilgængelige for mange brugere på nettet. Tilsvarende er det let at indscanne alle mulige former for skriftligt materiale, avisartikler og ikke mindst ældre materiale fra før edb, og at stille det til rådighed på nettet med et meget lille ressourceforbrug, til stor glæde for det store flertal af brugerne.

Sådanne fantastiske muligheder for at servicere borgerne skal ikke forhindres af et krav om, at det kun må ske, hvis f.eks. blinde straks tilgodeses med tilsvarende tilgængelig service. Det må vurderes fra sag til sag, om der kan dispenseres fra universel adgang til en ressource, da det alt andet lige er bedre, at 99 procent af borgerne har adgang end at ingen har adgang.

2.10 Kan netstedet stadig læses, hvis stylesheets slås fra?

Det er et klassisk krav i anbefalinger om tilgængelighed, i WCAG er det "Checkpoint 6.1", og i den amerikanske "Section 508" er det punkt "1194.22(d)". I dag er det ofte mere relevant at stille krav om brug af stylesheet, end om at en hjemmeside også skal fungere, når det samme stylesheet er slået fra. Og i praksis vil det ofte være mere relevant, og handle om næsten det samme, at tjekke om HTML er anvendt strukturelt.

Ideen med kravet er, at et stylesheet (CSS) kun er præsentation, og at dokumentets indhold, teksten, hvis det er korrekt og logisk opmærket med HTML, derfor skal være intakt uden forfatterens stylesheet. Det har den fordel, at visse brugere med funktionsnedsættelser kan anvende et brugerdefineret stylesheet, f.eks. til farvevalg og skriftstørrelse.

Problemet er, at webbet i dag er meget andet en simple tekstdokumenter. Mange website har fået karakter af applikationer eller rammeværk omkring ressourcer som f.eks. tekstdokumenter. Disse applikationer laves som alt anden programmering, men kommer i sidste ende til syne over nettet som bl.a. HTML, CSS og JavaScript. Hvis vi for alvor mener, at CSS bør anvendes til alt præsentation, og endog til layout af websider i stedet for tabeller, så kan det på længere sigt blive vanskeligt at opretholde kravet om, at alle hjemmesider også skal kunne læses eller fungere uden anvendelse af forfatterens (programmørens) CSS. Derimod kunne hensigten med kravet, at et brugerdefineret stylesheet skal kunne overtrumfe enkelte indstillinger, måske nok opretholdes.

Hvis der er legitime anvendelser for DHTML (HTML+CSS+JavaScript) til f.eks. store menusystemer med tusinder af link, og til manipulering af grafik og tekst, der kun giver mening med den hastighed, der kan opnås ”client-side”, dvs. i browseren, så er det vanskeligt realistisk at opretholde kravet om, at alle website også skal fungere uden programmørens stylesheet.

2.11 Findes der to velfungerende alternative indgange til indholdet på netstedet? (Alfabetisk indeks og site-map)

Det lyder tilforladeligt, men har karakter af en selvopfunden indikator, der kan være okay på visse typer af websites, men som helt sikkert ikke har generel gyldighed. Der kan kun stilles krav om én velfungerende indgang til indholdet på et website, nemlig hovedmenuen. Sitemaps, alfabetiske indeks, ja sågar søgefunktioner, er kun relevante, hvis de for alvor bidrager med yderligere funktionalitet, der i praksis gør et website lettere at anvende.

Nytteværdien af alternativ funktionalitet skal sammenholdes med den forøgede omkostning, der kan være minimal på et website generet fra databaser, men som under alle omstændigheder forøger et websites kompleksitet, måske uden nævneværdige fordele.

Såkaldte "Sitemaps", der ofte markedsføres med en påstand om en rumlig eller tredimensional præsentation af strukturen på et website, var et hit i midten af 90’erne, men er meningsløse på det store flertal af website. Der er langt mellem ægte sitemaps, der kan bruges til ret meget. Den klassiske indholdsfortegnelse, der bør have link til alle websider på websitet, som var det indholdsfortegnelsen i en bog, er langt mere nyttig på de fleste website.

Alfabetiske indekser kan være godt nok på nogle website, men er ofte for vanskelige at bruge i praksis, på grund af tvivl om hvordan indhold skal listes. Skal RAM f.eks. listes under hukommelse, hardware, opgradering eller RAM. Indekseringer efter andre kriterier f.eks. størrelse (antal ansatte, omsætning, osv.), dato, geografi, sværhedsgrad, osv., er ofte mere nyttige.

2.12 Opleves det nemt og enkelt at navigere på siderne?

Indikatoren er vanskelig at operationalisere. Vejledningen giver anledning til stor bekymring, da den indeholder ukorrekt eller misvisende tekst. F.eks. næves det, at "Navigation på netstedets øvre niveauer skal være tilgængelig i skærmbilledet (opløsning 1024x768)". Det er den jo næsten altid, så mon ikke der skulle have stået 800x600 eller 640x480, hvor det ofte kan være et stort problem at skulle scrolle på tværs?

I vejledningen står der også, at navigationsmulighederne skal vurderes "for eksempel til top, bund, afsnit". Og hvad menes så med det? Vel ikke, at der skal være såkaldte "Tilbage til toppen"-link, som er fuldstændigt overflødige, da vi altid skal anvende funktionalitet i browseren (scrolle-panel), musen (scrollehjul) eller tastaturet (Home, END, PageUp/ PageDown), i stedet for at overplastre websiderne med overflødige ”Til toppen”-link. Sådanne link eksisterer ikke på websider, der lever op til BEST PRACTICE.

Følgende formulering i Vejledningen er også bekymrende: "Sider på netstedets nedre niveuaer bør generelt ikke være længere end maksimalt tre-fire skærmbilleder". Det er jo netop, når vi kommer langt ned i et websites lag, at brugeren har vist så meget interesse for sagen, at websider kan blive længere og længere. Der skal også være plads til f.eks. lange artikler og analyser, hvor opsplitning på flere sider kan gøre mere skade en gavn.

Derimod er det rigtigt, at mange websider kunne blive bedre af at blive strammet op sprogligt og indholdsmæssigt. Det er et problem, at websider i modsætning til papirsider i praksis ikke fylder noget fysisk, og derfor tenderer imod at blive for lange.

2.13 Opleves det nemt og enkelt at navigere mellem siderne?

Der er mange fornuftige ting nævnt i vejledningen, dog er der nok mange læsere, bl.a. undertegnede, der ikke helt forstår, hvad der menes med: "Vurder om anvendte symboler er forklaret og anvendt entydigt og konsekvent".

"Brødkrumme-sti" kan være godt nok, men er ofte overkill. Derimod er det vigtigt at menupunktet, hvor man befinder sig er markeret. En webside må ikke have et link til sig selv! Er menupunkterne grupperet på en overskuelig måde, er menusystemet åbent og overskueligt eller lukket inde i selectbokse og overflødige foldeudmenuer, eller forvirrende spredt ud i alle websidens hjørner. Er der mange forvirrende indfaldsveje til det samme menupunkt med mere. Indikatoren bør give flere point, og en lang række typiske problemer bør nævnes eksplicit.

2.14 Er netstedet repræsenteret på de større søgemaskiner, f.eks. Google?

Det vil et website så godt som altid være, i hvert fald hvad angår hjemmesiden (forsiden). Men der er forskel på at være repræsenteret blandt de 10 første eller de 1000 første hits! Derimod er der ingen garanti for, at en webside allerede er fundet efter én måned, og endnu mindre én bestemt webside, og specielt ikke hvis den er genereret fra database med lang URL med anvendelse af "&".

Forslag til bedre formulering:

"Er websitet optimeret til at blive fundet af søgemaskiner uden tricks, der reducerer websitets troværdighed, eller som f.eks. generer skærmlæseres ordinære brug af "page title". Er der mindst ét tekstlink til hver webside, og finder søgemaskinerne god beskrivende tekst til de fleste relevante websider."

2.15 Bibeholdes navigationsmuligheder, når enkeltsider findes via søgemaskiner?

Kun relevant for websider lavet med frames, og er blot ét af mange problemer ved anvendelse af frames. Kan være svær at teste på f.eks. Google, da indholdssider under det første rammesæt måske endnu ikke er indekseret, eller fordi søgemaskinerne helt har opgivet indeksering på grund af frames. Det er lettere at tjekke om kildekoden har et script, der sikrer, at hele rammesættet altid indlæses.

2.16 Er der en velfungerende og tilgængelig søgefunktion?

Denne indikator er selvfølgelig meget relevant for mange websites, men jeg mener ikke man kan stille det op som et krav til ethvert offentligt website. Det er relativt enkelt at lave en simpel fritekstsøgning, der endog kan være meget nyttigt på mange websites. Derimod er gode søgefunktioner, der for alvor kan bruges til noget, ofte dyre at anskaffe og implementere, og de vil på mange websites kun blive brugt af få brugere.

Ofte er brugerne bedre tjent med at bruge menusystemet eller indekseringer organiseret efter forskellige kriterier. Det giver et samlet overblik over ressourcer, og det kan ofte være den eneste metode, der sikrer, at brugeren ikke går glip af væsentligt materiale. En søgefunktion kan være et uheldigt signal om, at den bør bruges, selvom alt erfaring på et konkret website måske tilsiger, at brugeren er bedre tjent med selv at navigere sig frem til målet gennem menusystem og indeks.

Jeg anbefaler kun at inkludere søgefunktioner, når de for alvor er bedre end andre metoder eller et godt supplement til andre metoder til at finde de rigtige ressourcer hurtigt. Det er en god idé at logge søgefunktioner så webmaster og netredaktør løbende kan studere de anvendte søgeord og søgestrategier for yderligere optimering.

2.17 Kan søgning foretages direkte fra netstedets øverste niveau?

Formuleringen "eller i forbindelse med navigationen" er uklar.

Selv om en søgefunktions indtastningsfelt i dag meget ofte findes på selve forsiden, typisk i øverste højre eller venstre hjørne, så er det urimelig fundamentalisme at stille krav om, at sådan skal det altid være. Søgefelter på forsiden åbner ved første søgning ofte for en mere avanceret søgeside med valgmuligheder og instruktion. Da denne "rigtige" søgeside højst er et klik væk fra forsiden, kunne det på nogle websites være acceptabelt blot på forsiden at have et tydeligt link til denne søgeside.

2.18 Er basale navigationselementer til stede på alle sider?

Denne indikator er hjemmelavet og kontraproduktiv. På klapmusen.dk, hvor jeg tilsyneladende overholder reglen, er der hovedmenu med "Indhold", "Forside" og "Søg" på alle websider. Der er dog undtagelser. I artiklen "Kunsten at sniffe en browser" linkes til en ressourcefil, bl.a. så man kan se, hvordan egen browser detektes server-side og client-side. Denne ressourcefil giver kun mening kaldt fra artiklen, som et slags bilag til artiklen. For at signalere dette har denne webside kun ét navigationslink: "Tilbage til Kunsten at sniffe en browser". Dette er et eksempel, hvor ovenstående fejlagtige tommelfingerregel, der ikke engang er tilstrækkelig gyldig til at kunne være hovedregel, brydes for at skabe en mere klar informationsarkitektur.

"Slide-shows" indgår på mange websites. Her er det måske kun nødvendigt med tre link: "Tilbage til slide-showets startside", "Til forrige side", "Til næste side". Først på slide-showets startside, er der måske link til websitets forside og måske til websiden, hvor der er link til slide-showet. Tilsvarende vil det oftere give bedre navigation, hvis et debatforum internt i forummet udelukkende har navigation og link relateret til debatten.

På mange måder er der sket en uheldig udvikling af webbet, hvor den enkelte webside som unik ressource er trådt i baggrunden til fordel for website og web-baserede applikationer. En webside er ofte at opfatte som en selvstændig enhed, f.eks. en rapport, der ikke nødvendigvis skal sovses alt for dominerende ind i et konkret websites navigation.

Visse typer af rapporter og andre ressourcer burde snarere laves, så de fremstår som relativt selvstændige enheder, der er uafhængige af et konkret website, selv om et konkret website stadig er "lagerplads" for rapporten. Det kan være tilstrækkelig navigation, at der nederst i f.eks. en rapport er et link, der peger på en rapport-samling på et konkret website, hvor rapporten naturligt har hjemsted.

2.19 Findes der en velfungerende udskrift-funktion?

I vejledningen snakkes om "udskriftvenlige versioner" og om "printvenlige sider". Det er en forældet måde at håndtere udskrift af websider. Printervenlige websider stammer fra slutningen af 1990'erne, hvor CSS ikke var godt understøttet i browserne. Printervenlige websider er ikke nær så brugervenlige som udskrivning styret med CSS (stylesheet optimeret til printer).

I browseren som i alle andre edb-programmer bør indholdet udskrives ved hjælp af menupunktet "Udskriv" i "File"-menuen, ved hjælp af printer-ikonet i værktøjslinjen eller endnu lettere: ved hjælp af genvejstasten Ctrl+P (i nogle browsere kan det være en anden kombination af taster). Sådan udskriver alle programmer til Windows, og sådan skal en webside også udskrives. Det fungerer mere eller mindre på samme måde i andre styresystemer.

Når en webside udskrives, er der næsten altid behov for at erstatte stylesheetet optimeret til skærm med et stylesheet optimeret til printer. Der kan være behov for andre margener og f.eks. for en anden font og skriftstørrelse, og der kan være behov for at skjule navigation og for at erstatte tung grafik.

Udskrivning fra et website skal optimeres ved hjælp af et stylesheet til printeren. Det har den fordel at udskrive hurtigere end såkaldte printervenlige websider, at være lettere at lave og at vedligeholde, og at udskrivningen foregår som fra et hvert andet edb-program.

Såkaldte printervenlige sider er teknisk de samme websider håndkodet én gang til blot til printer, eller endnu engang genereret fra en database med en lidt anden præsentation. Printervenlige websider er elendige, hvad angår brugervenlighed, fordi de sætter browserens udskrivningsfunktioner ud af spil, og fordi de overlæsser websiderne med unødvendige print-ikoner eller tekstlink for "Printervenlig side".

Da gode udskrifter af et websites websider er af fundamental betydning for anvendeligheden af mange offentlige websites, bør denne indikator kunne give mange point. Lad os for eksemplets skyld sige 25 point på en kontinuerlig skala således:

0-25 point: Optimeret til print med anvendelse af CSS.
0-15 point: Optimeret til print med anvendelse af printervenlige sider.
0-10 point: Udskriver som det ses på skærmen men acceptabelt.

Ovenstående er blot et eksempel, der skal illustrere, at BEDST PÅ NETTET's vurderingsgrundlag, hvad angår mange af indikatorerne, er ekstremt overfladisk grænsende til det useriøse. Hos BEDST PÅ NETTET kan man for udskrivning få nul, et eller to point. To løsninger, der begge har fået 2 point, kan kvalitetsmæssigt være så forskellige, at den ene løsning er forbilledlig, mens den anden strengt taget er dumpekandidat i forhold til, hvad vi i dag burde kunne forvente.

2.20 Er der et godt overblik over netstedet?

En vigtig indikator der burde præciseres yderligere.

Hovedproblemet på mange website er paradoksalt nok, at der mangler overblik på grund af for lidt fokus, når en konkret opgave skal udføres. Hvis borgeren skal udfylde en formular, et ansøgningsskema, eller hvis borgeren skal læse en tekst, der fortæller om rettigheder og pligter, så skal hele websiden fokusere på den konkrete opgave. Websiden skal være befordrende for seriøsitet, ro og koncentration. Alt andet skal fjernes fra websiden. Der skal ikke samtidigt være uvedkommende navigation, irrelevante lister over ligegyldige nyheder, gættekonkurrencer og pjat, der distraherer og forvirrer mange borgere.

2.21-25 Godt sprog tilpasset nettet

Hovedproblemet med de nævnte formidlings-indikatorer er, at de er for luftige. Hvis et websites tekstforfatter mister point er det svært at sige hvorfor. F.eks. er "imødekommende", "klart" og "kortfattet" sprog delmængder af "læsevenligt" sprog. "Læsevenligt" sprog har derimod ikke ret meget at gøre med en enkelt kommafejl eller stavefejl.

De sproglige formidlingsproblemer omfatter bl.a. følgende:

1. Er teksten tilpasset vilkårene for læsning på nettet, eller er tekst blot genanvendt fra trykte medier, hvor der stilles andre krav til teksten.
2. Er teksten et vellykket kompromis mellem websitets målgrupper (f.eks. unge og gamle).
3. Er teksten godt dansk (ordvalg, stavning, grammatik).
4. Er teksten velformuleret, så nogen gider læse den.
5. Er teksten layoutet til nettet, f.eks. med passende skriftstørrelse, linjelængde, fonte, punktopstillinger, luft, kontrast, osv.

2.26 Benyttes forsiden til at informere om aktuelle institutionsrelevante forhold?

Vi har i de senere år set en stadig kraftigere tendens i retning af nyhedssektioner og tilsvarende dynamisk indhold på et websites forside, den såkaldte hjemmeside. Der er gode argumenter for en forside, der ofte opdateres med nyt indhold, f.eks. en ny historie i en nyhedssektion. Det signalerer aktivitet på websitet og kan være en god service for brugere, der berøres af nyheden.

Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om nyhedssektioner og tilsvarende dynamisk indhold på forsiden blot er et modefænomen. Stærke tendenser i dagens webdesign behøver ikke at være evige, ufravigelige sandheder, som alle partout skal rette ind efter.

Når vi besøger en kommunes rådhus i den fysiske verden, så forventer vi ikke, at der er en nyhedssektion som det mest iøjnefaldende i receptionen. Vi forventer god skiltning til diverse administrationer og kontorer, og en venlig receptionist, der kan informere om hvem vi skal have fat i, hvor vi skal vandre hen, osv. De færreste besøgende på en kommunes rådhus er interesseret i "generelle nyheder", når de henvender sig på grund af en konkret byggesag, et pensionsspørgsmål, osv.

Det er derfor et åbent spørgsmål, om alle disse nyhedssektioner på websites forsider har sneget sig ind, blot fordi de signalerer aktivitet, eller om det er det bedste bud på at servicere den besøgende optimalt.

Hovedproblemet på mange websites forsider er ikke manglende nyhedssektioner men manglende overblik. Det er vanskeligt hurtigt at orientere sig med henblik på at udføre den konkrete opgave, vi kommer for at udføre.

Det er et stort problem i dagens webdesign at ville for meget på for lidt plads, dvs. manglende evne til at prioritere. Det fører hurtigt til en lille skriftstørrelse for at få plads til mest muligt. Den lille skriftstørrelse er til stor skade for mange brugere. Den manglende plads fører også hurtigt til, at menupunkter og link forkortes ned til det næsten intetsigende, til stor skade for mange brugeres navigation.

I betragtning af, at en nyhedssektion aldrig behøver at være mere end ét klik væk fra forsiden, bør vi måske overveje at fjerne nyhedssektionen fra forsiden, for i stedet at fokusere på en klarere informationsarkitektur, mere overskuelighed, bedre navigation.

På mange websites er nyhedssektioner på forsiden sikkert en god ting, men der kan være mange undtagelser, og det er endog tvivlsom om nyhedssektioner på forsiden som hovedregel er det rette valg. Der er i hvert fald brug for eksperimenter i retning af forsider, der anvender den sparsomme plads endnu mere fornuftigt, end hvad vi er vant til i dag.

2.27 Udnyttes mediets muligheder til at formidle netstedets indhold – alternativer til tekst?

En tvivlsom og problematisk indikator. BEDST PÅ NETTET skal have ros for vejledningens ord om: "Det vurderes, hvorvidt mulighederne faktisk anvendes". Det er en væsentlig pointe. BEDST PÅ NETTET’s eget debatforum er et godt eksempel. Det har været en død sild i et par år, men her i december-januar kom der pludselig både interessante og nyttige indlæg om forslag til vurderingsgrundlaget for 2003. Disse indlæg havde dog ikke meget med debat at gøre, men kunne lige så godt været forslag modtaget som email.

Problemet med indikator 1.27 er, at langt de fleste debatfora rundt omkring ikke fungerer, at quiz, og "vejledende afstemninger", såkaldte barometre, chat, osv., ofte er ret ligegyldigt for et websites kerneydelser, og at alt dette "tilbehør" af mange brugere opfattes som støj, der gør det vanskeligere af få den service, som websitet burde handle om.

Omvendt kan det være forbilledligt at eksperimentere med alle disse muligheder, for at få dem afprøvet, og hvis nogen formår at gøre det forbilledligt og endog at uddrage nyttige erfaringer, som andre kan bruge, bør det give point ved en vurdering af websitet.

Men der må kraftigt advares imod tivoli-tendenser og alskens lir og pjat på offentlige websites. Ved en vurdering af et website, kan det aldrig trække ned, at websitet koncentrerer sig om, hvad det rettelig burde handle om.

2.28 Hvordan opleves netstedets look-and-feel?

En besnærende men problematisk indikator, der måske bør udelades, fordi den kun undtagelsesvis kan bruges til noget. De fleste websites vil få 2, 3 eller 4 point. Hvorfor ved ingen og BEDST PÅ NETTET kan ikke redegøre for det. Er det "look and feel" ud fra den enkelte "screeners" personlige opfattelse, eller ud fra en vurdering af, hvordan de fleste brugere vil opfatte "look and feel".

Selv når vi snakker med venner og bekendte er det ofte slående hvor forskelligt, vi vurderer et websites "look and feel". Er "look and feel" blot et skin, der gerne må bedrage, eller skal tingene også fungere, når det kommer til stykket? En ekstrem subjektiv indikator, der er meningsløs som et pointtal, men som kunne være interessant, hvis den begrundes, og hvis der er redegjort for forudsætningerne.

2.29 Er der vha. links skabt sammenhængende information, der sætter brugeren i centrum?

Det største problem i dag er ikke, at der linkes for lidt men for meget. Webbet er det ultimative ZAP-medie, og brugeren skal ikke ligefrem opfordres til det. Jo mere der linkes, desto flere problemer med døde link. Specielt ældre og arkiverede websider får hurtigt karakter af en kirkegård af døde link, så websiderne helt mister deres troværdighed.

Selvfølgelig skal der linkes i mange sammenhænge, men det er vigtigt at være økonomisk. Link har det med at tiltrække sig for meget opmærksomhed, og selv om de objektivt set kan være nyttige for nogen, gør de ofte mere skade end gavn.

Lad mig give et konkret eksempel fra mine anmeldelser af website og CMS'er på Klapmusen.dk. Skal der i sådanne anmeldelser indledningsvis være et link til det website eller CMS, der anmeldes? Jamen det er da kun naturligt! Eller hvad! Mange læsere vil uundgåeligt klikke på sådan et link, for lige at se websitet før de læser anmeldelsen eller for at have det fremme i et vindue, mens de læser anmeldelsen. Det er godt nok, det er jo netop derfor, der er et link, og det er netop, hvad linket opfordrer til.

Problemet er bare, at mange læsere uundgåeligt falder over et eller andet interessant på det andet website, og at klikket på et link iværksætter rygmarvsreflekser i retning af mere klikken rundt og ud i den store verden. Det er ingen grund til at appellere til ZAP-instinktet på et medie, der er den totale zappen rundt i forvejen.

I stedet for et link kan URL'en blot være angive med tekst, eller med ord: "det kan du hurtigt finde ved en søgning på Google". Det, der er let at finde med søgemaskiner som Google eller på velkendte portaler som Yahoo og Jubii, bør man principielt ikke linke til. Arbejdsdelingen blev opfundet for mere end et par år siden. Et website skal selvfølgelig være en del af det store netværk, der udgør internettet, men det skal også være befordrende for fokus, fordybelse, fred og ro.

Som tommelfingerregel bør et website kun linke til det, som næsten ingen andre linker til. Der er jo ingen grund til at alle laver halvhjertede forsøg på linksamlinger til det samme. Skal man lave en linksamling skal den være den bedste af sin art, og den skal vedligeholdes, og websitet skal være det naturlige sted at finde netop denne linksamling.

Et website skal som tommelfingerregel altid linke nedad, dvs. fokusere på link, der repræsenterer en specialisering. En kommune skal ikke linke til andre kommuner, højst til nabokommuner, men skal koncentrere sig om link til det en kommune består af: lokalråd, turistinitiativer, foreninger, klubber, erhvervsliv, borgere, osv.

2.30 Er der informationer for et fremmedsproget eller internationalt publikum?

På et mindretal af offentlige website, kan det være relevant og ressourcemæssigt forsvarligt med informationer på flere sprog på én eller flere websider. Hvordan BEDST PÅ NETTET kan sidestille et primært indvandrersprog med engelsk, tysk, fransk og spansk er en gåde. Kriteriet kan kun være: Hvilke sprog er relevante på et konkret website i den givne sammenhæng og med hensyntagen til nytteværdi, ressourcer og alternative formidlingskanaler.

Hvis et oplagt sprog, f.eks. et indvandrersprog, mangler på en konkret webside, så er det måske fordi en kommune eller institution har prioriteret anderledes. Man har måske vurderet, at der er større effekt med en trykt folder på det pågældende sprog, uddelt til hver enkelt relevante medborger.

3. Generel nytteværdi

3.1 Fremgår det eksplicit, om informationerne på netstedet stadig er gældende?

Det er ukorrekt, når BEDST PÅ NETTET skriver i vejledningen, at der er sammenhæng mellem gyldighed af informationer på en webside og websidens opdateringsdato.

Opdateringsdato er i langt de fleste tilfælde på nettet i dag blot et udtryk for, hvornår en fil sidst er opdateret. Hvorfor den er opdateret ved vi intet om. Det kan være fordi et telefonnummer eller en adresse er blevet rettet, eller der kan være rettet noget i et script, der genererer indholdet på websiden. En opdateringsdato, som den anvendes på de fleste website i dag, har intet at gøre med gyldigheden af indholdet på websiden.

En webside, der består af en nyhedssektion, kan sagtens have en opdateringsdato, der er et par år gammel, selv om nyhederne er fra 2003. Nyhederne genereres af et script fra en database. Så længe der ikke rettes i scriptet eller noget på websiden laves om, opdateres opdateringsdatoen ikke.

Den pågældende webside kunne have haft en opdateringsdato, der ikke var opdateringsdatoen for den fysiske webside, men datoen for den sidste post lagt ned i databasen, som websiden genereres fra. Eller der kunne være fire opdateringsdatoer på websiden: én for websiden, én for indholdet i betydningen datoen for den nyeste post i databasen, én for den sidste rettelse i databasen, og yderligere én opdateringsdato for den sidste korrekturlæsning af korrektheden af det faktuelle indhold i databasen! Da mange websider genererer indhold fra flere databaser, kan vi hurtigt overplastre websider med et hav af opdateringsdatoer, hvis det er det, vi vil.

Det er et problem, at opdateringsdatoer på websider normalt kun er "et eller andet er blevet rettet"-dato for websiden som fil, men at mange brugere opfatter sådanne opdateringsdatoer som en "gyldigheds"-dato, der kan tages til indtægt for, at alt på den pågældende webside er 100 procent aktuelt, gældende og "up to date" i enhver forstand.

Principielt skal alle informationer på et offentligt website være gyldige. Hvis noget ikke længere gælder, skal det straks fjernes eller arkiveres, eller det skal tydeligt fremgå af websiden, at informationerne snarest vil blive revideret, f.eks. på grund af ny lovgivning, et nyt cirkulære, osv. Websider med følsom information bør være indrettet, så det er let at tilføje en linje øverst, der advarer om at siden er under revision, og om hvornår en ny udgave forventes.

3.2 Er links velfungerende og vedligeholdt?

Hvis vi ser bort fra den besynderlige logik, der er anvendt i vejledningen, så er meningen klar: Der må hverken være døde interne eller eksterne link. Er der døde eksterne link, der blot skyldes at en webserver midlertidigt er ude af drift, er det selvfølgelig kun tale om et midlertidigt død link, som altid vil kunne forekomme.

Intentionen i denne indikator er god nok, selvfølgelig skal link være link. Alle link skal jævnligt tjekkes, f.eks. med et linktjekker-program. Der er dog mange undtagelser fra reglen om, at link skal fungere.

Lad os antage, at man i en rapport på nettet linker til en ressource på et website. Efter et år bliver websitet nedlagt, eller det slås sammen med et andet website, eller det man har linket til flyttes, arkiveres eller fjernes. Skal linket i rapporten genetableres? Måske, måske ikke.

Hvis linket uden videre kan genetableres kan man selvfølgelig vælge at gøre det. Men genetablering af linket kan kræve, at man også forandrer teksten, hvori linket indgår, f.eks. at man fortæller, at det oprindelige website, der linkes til i dag hedder noget, andet, fører en anden politik, og at man, hvis man havde skrevet artiklen i dag, måske slet ikke ville have linket til det pågældende website, og at der i mellemtiden er dukket et langt mere relevant website op, som man i stedet burde linke til, nu når man alligevel går ind og reetablerer linket, osv., osv. i det uendelige.

Derfor bør følgende gælde for vedligeholdelse af link:

1. Interne og eksterne link på et websites faste websider, der kan vælges fra hovedmenuen, skal vedligeholdes.
2. Derimod skal link på alle andre websider kun vedligeholdes, hvis det er ressourcemæssigt forsvarligt og hensigtsmæssigt. F.eks. skal link i nyheder, pressemeddelelser, artikler, rapporter og i alt tilsvarende materiale, der åbenlyst er skabt til en konkret historisk situation, normalt ikke vedligeholdes. Det ville både være historieforfalskning og kontraproduktivt.

Hvad fremtiden vil bringe angående link, er ikke til at sige. Det er allerede i dag praktisk muligt at tjekke om et link eksisterer, når linket generes f.eks. fra en database. Såfremt linket ikke eksisterer kunne man vælge, at linket skal tones ned, og måske blot være tekst, så brugeren kan se, at det er nytteløst at følge linket.

Det vil dog kun kunne lade sig gøre på fremtidige websider, der har implementeret en sådan teknik, og det vil kræve at websiderne genereres, hver gang en webside requestes. Det er et åbent spørgsmål om det er en god idé. Meget ofte, når et link ikke fungerer, eksisterer websitet stadig, det er blot websiden, der linkes til, der er flyttet, nedlagt eller omdøbt. En ihærdig bruger vil i mange tilfælde kunne gå op i adresselinjen og afkorte URL’en og således finde det rigtige website, og en søgning på websitet kan så finde den oprindelige ressource eller en tilsvarende af nyere dato.

Den bedste løsning for "broken links", der ikke ønskes reetableret, er nok at finde en let metode til at forandre linkene til tekst, der ikke længere er link, men som ser ud som link blot markeret som "broken". Disse tekstlignende link skal indeholde den oprindelige linkinformation (URL) for at være historisk værdifulde.

3.3 Er nyheder/nye indlæg på netstedet klart markeret?

En overflødig indikator, fordi næsten ingen forbryder sig i mod den, og fordi forbrydelsen ofte vil være lille. Indikatoren er under alle omstændigheder betænkelig, fordi der ved nærmere eftertanke er legitime undtagelser, der ikke er taget højde for.

Lad os antage, at et website har en sektion, der hedder "10 nyeste artikler på websitet" eller f.eks. "Artikler tilføjet inden for de sidste 3 måneder". Hver eneste artikel i en sådan liste skal ikke nødvendigvis have en dato, hvis det ikke er vigtigt for brugeren straks at kunne identificere datoen allerede i oversigten. Det kan i nogle situationer være tilstrækkeligt, f.eks. fordi det er vigtigere at bruge pladen til en længere mere dækkende titel, at datoen først kommer frem, når artiklen åbner.

3.4 Er det muligt at bestille elektroniske nyhedsbreve og efterfølgende få besked om nye udgaver via e-post eller SMS?

Nyhedsbreve kan være godt nok, men hvis en myndighed, institution eller organisation aldrig har haft trykte eller fotokopierede nyhedsbreve, skal de ikke nødvendigvis straks have et elektronisk.

Hvis en myndighed, institution eller organisation allerede har et trykt eller fotokopieret nyhedsbrev, er det ikke sikkert, at det nødvendigvis skal erstattes af eller suppleres med et elektronisk. Det afhænger af, hvad der er mest hensigtsmæssigt, bl.a. af målgruppen.

3.5 Er der adgang til relevant statistik på området?

"Relevant statistik" er en vanskelig størrelse. Det kan være godt nok med statistik over ventelister; men sådan statistik kan også være leflen for underlødige tendenser i den offentlige debat, der afsporer fokus fra de egentlige problemer. Måske offentlige website skal blive bedre til at gå imod strømmen, og til at skære igennem alt ævlet. Det kan ofte være en dyd ikke at slynge om sig med statistik.

Det findes sikkert et par websites, hvor det er endog meget relevant med statistisk materiale, men statistik er sjældent så relevant, at man direkte kan bebrejde et website, at det ikke bruger sider op og ned på statistik, der ofte er meningsløs, når tallene står alene. Denne indikator har i hvert fald snarere gyldighed i undtagelsestilfælde end som hovedregel.

4. Specifik nytteværdi og åbenhed

Kig selv i Vurderingsgrundlaget, hvad angår ca. 50 indikatorer for "Specifik nytteværdi", "Generel åbenhed" og "Specifik åbenhed". De "specifikke" indikatorer er forskellige for de enkelte kategorier af offentlige website.

For stor set alle disse indikatorer gælder på linje med indikatorerne for generel nytteværdi, der netop er gennemgået, at de er udtryk for en overdreven hang til kvantitet: at jo mere funktionalitet, og jo mere information, der er på et website, desto bedre.

5. Konklusion

5.1 Der er for stor fokus på kvantitet

Der er lagt for stor vægt på misforstået nytteværdi i form af mest muligt funktionalitet og information. BEDST PÅ NETTET burde i stedet fokusere på de grundlæggende problemer for bedre webdesign og koncentrere sig om at forsvare de svage brugeres interesser: brugere med funktionsnedsættelser, og alle de potentielle brugere, der endnu ikke er på nettet, fordi det ikke er let nok.

Så snart BEDST PÅ NETTET har fundet noget tilsyneladende brugbar funktionalitet og information på et website, ophøjes det til lov eller et "must have" i næste udgave af vurderingsgrundlaget. Alle andre website skal bare "oppe sig", og se at få implementeret noget tilsvarende, hvis de vil være med i point-ræset. Sådan forholder det sig sat på spidsen.

Så godt som alle specifikke indikatorer inden for nytteværdi og åbenhed burde snarere listes som interessante eksempler, som det måske kunne være relevant at eksperimentere med. Det er ikke formålstjenligt at opstille retningslinjer for hvilken type funktionalitet og information, der pinedød skal være på et website inden for en given kategori. Hvis statistik eller test med repræsentative brugere viser, at sådan funktionalitet og information ikke efterspørges eller fungerer, er det f.eks. legitimt at fjerne den igen.

Det er næsten altid forbilledligt at undlade eller at fjerne perifer og tvivlsom funktionalitet og information for at gøre websiderne med enkle og effektive, hvad angår et websites kerneydelser. Eksperimenter i den retning skal opmuntres.

5.2 Åbenhed og sprog er overprioriteret

Det er proportionsforvrængning at gøre åbenhed og sprog på offentlige website til et stort problem, der kræver speciel opmærksomhed. Det handler om almen kommunikation og klassiske evner til at formulere sig kort og præcist, blot tilpasset nettet. Det er et lille problem, fordi en enkelt sprogligt begavet netredaktør kan gøre underværker, og fordi der er tale om online tekster, der kan strammes op igen og igen, fra dag til dag.

Derimod er det et kæmpe problem, hvordan hundreder af sagsbehandlere i det daglige omgås borgerne ansigt til ansigt, i breve og i telefon. Åbenhed og sprog, hvad angår klassiske "tryksager", der ikke dagligt kan strammes op og forbedres, f.eks. love, cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger, er også et langt større problem end kommunikation på nettet.

Den store udfordring for det offentlige på nettet er derimod universelt webdesign, dvs. brugervenlige og tilgængelige websider, der sikrer, at alle borgere har adgang. Det kræver først og fremmest en god informationsarkitektur: fokus, overskuelighed og let navigation. De grundlæggende krav, der skal opfyldes, omfatter bl.a., at websider skal være optimeret til andet og mere end betjening med mus, dvs. betjening med tastatur og med skærmlæser.

5.3 Det er for let at score højt på skalaen

Det er pædagogisk uheldigt, at det er relativt let at opnå maksimalt antal point. Der stilles alt for små krav til et godt og forbilledligt website. F.eks. vandt Lyngby-Taarbæk kommune i 2002 kategorien "Kommuner" med det maksimale antal "Netkroner" (5), og med en score for "Brugervenlighed" på 93 pct., for "Nytteværdi" på 100 pct., og for "Åbenhed" på 88 pct.

I betragtning af en kommunes ekstremt brede målgruppe, anvender Lyngby-Taarbæk en fundamental forkert informationsarkitektur. I stedet for på hver eneste webside at fokusere på den opgave borgeren kommer efter, er websidens hovedfunktion sovset ind i mere eller mindre irrelevante afledningsmanøvre: "Læs mere", "Eksterne links", "Nyheder", "Vidste du". Det skaber stor forvirring og usikkerhed hos mange svage brugere.

På tilsvarende måde bør et website af typen "kommune" holde sig til et enkelt og traditionelt navigationssystem, som brugerne kender i forvejen. Prøv på Lyngy-Taarbæks website at vælge menupunktet "Voksne og Ældre/ Specielt for handicappede". Vi befinder os nu på en webside, der burde hedde "Specielt for handicappede", som det da også fremgår af brødkrumme-menuen. Men websidens "page title" er stadig blot "Voksne og Ældre". Det er altså umuligt at orientere sig i en skærmlæser. Websidernes overskrifter hjælper heller ikke til at identificere noget som helst. For der er ikke nogen. HTML er ikke anvendt strukturelt.

Der er anvendt alt for lille skrift, og opmærkningen afspejler det værste fra midten af 1990'erne med uendeligheder af nestede tabeller, anvendelse af forældede "center-" og "font"-tag og "spacer.gif"' i stedet for CSS til layout. De utallige spacer.gif's har ALT-teksten sat til "spacer", der gør websitet til et mareridt i en skærmlæser (skal i stedet være alt=""), der er anvendt forældede printervenlige sider, osv., osv. Lad gå, at en "03'er" kan vinde sin kategori. Det kan afspejle virkeligheden. Det er sværere at acceptere, at en "03'er" er tæt på at opnå maksimalt antal point ifølge BEDST PÅ NETTET's vurderingsgrundlag.

5.4 Oplagte indikatorer glimrer ved deres fravær

Der er mindst otte oplagte indikatorer af stor vigtighed, der mangler i BEDST PÅ NETTET's vurderingsgrundlag. Hver enkelt af nedenstående indikatorer er vigtigere end mange af dem, der er medtaget i vurderingsgrundlaget.

1. Understøttelse af mere end ét browserfabrikat
2. HTML skal anvendes strukturelt
3. Understøttelse af flere opløsninger og vinduesstørrelser
4. Læsevenlig skriftstørrelse som udgangspunkt
5. Skriftstørrelse der kan reguleres i browseren
6. Gode "Page titles"
7. En webside må ikke linke til sig selv
8. Hastighed når websider indlæses

5.4.1 Understøttelse af mere end ét browserfabrikat

I en verden hvor mange interesserer sig for, at vi ikke helt skal være i lommen på Microsoft, og at konkurrencen skal holdes åben, kunne det være på sin plads at se på, om et website også fungerer i minoritetsbrowsere, som f.eks. Mozilla og Opera til Windows, MAC og Linux.

Ingen forventer, at browsere, der kun har få brugere, skal understøttes perfekt. Men har de trods alt adgang eller sjofles de på de groveste? Det er muligt, at der eksisterer argumenter for ikke at medtage en så oplagt indikator, men så skal det være anført i dokumentationen eller i en kommentar til vurderingsgrundlaget.

5.4.2 HTML skal anvendes strukturelt

Strukturel anvendelse af HTML er udgangspunktet for en sund webside. Strukturel anvendelse af HTML indebærer bl.a., at HTML-opmærkning ikke må misbruges, så automatiseret læsning af websiderne umuliggøres. "Blockqoute" skal f.eks. kun anvendes til citater på afsnitsniveau. Så kan f.eks. en skærmlæser fortæller en blind, at det drejer sig om et citat. Eller det vil være muligt for en søgemaskine at finde alle citater på en webside.

Strukturel opmærkning gælder ikke mindst overskrifter. "H1" skal anvendes for en websides overskrift, "H2" for næste overskriftsniveau osv. Når en webside er mærket op med overskrifter kan søgemaskiner vægte søgeord fundet i overskrifter højere end søgeord fundet i brødtekst. Overskrifter lavet med "H1", osv., gør det muligt for en skærmlæser at fortælle den blinde, at det er en overskrift. Hvis en overskrift blot er lavet visuelt med fed skrift, stor skrift, osv., bliver den præsenteret som almindelig tekst i en skærmlæser.

5.4.3 Understøttelse af flere opløsninger og vinduesstørrelser

Alt for mange websites er DTP overført til nettet uden at tage udgangspunkt i nettets fantastiske muligheder for fleksibelt design. Alt for mange websites er optimeret til en enkelt skærmopløsning, i dag typisk 800x600, der kun anvendes af halvdelen af brugerne. Alt for mange websites er blot fantasiløst gnidderværk i en lille fast ramme midt i browservinduet.

Et website skal have fleksibel bredde, der tilpasser sig til både 800x600 og 1024x762. Et website skal også være anvendeligt ved lavere opløsninger, da browseren ofte ikke anvendes maksimeret eller med vinduer, hvor websitet kun udgør en mindre andel af skærmarealet. Et eksternt link til en webside vil f.eks. typisk åbne websiden i et relativt lille vindue. Derfor er det en god idé, at et website også fungerer i f.eks. 640x480 selv om kun få procent af brugerne anvender så lav opløsning.

5.4.4 Læsevenlig skriftstørrelse som udgangspunkt

Alt for mange websites har så lille skriftstørrelse, at store brugergrupper, ikke engang gider overveje at benytte dem. Det bør være utænkeligt at et offentligt website opnår 5 Netkroner, hvis dets fremtoning er en direkte hån imod store grupper af samfundsborgere.

5.4.5 Skriftstørrelse der kan reguleres i browseren

Alle fontstørrelser i CSS skal angives relativt, så hele ideen med Cascading Style Sheets bevares: brugeren skal kunne regulere skriftstørrelsen i browseren. Det er ikke alene til gavn for svagtseende og ældre brugere men for alle, der vil læne sig tilbage og fordybe sig i en tekst.

Det bør være utænkeligt, at et offentligt website opnår 5 Netkroner, hvis så grundlæggende funktionalitet til gavn for mange brugere ikke er til stede.

5.4.6 Gode "Page titles"

"The World Wide Web Consortium" (W3C) har i et "Tip of the Day" kaldt "page title" for: "the most important element of a quality Web page". Hvorfor er "page title" så vigtig?

1. "Page title" fremgår af browseren, hvori websiden er indlæst, og identificerer websiden for brugeren i et forståeligt sprog.
2. "Page title" er uundværlig for skærmlæsere, der oplæser "page title", når websiden loades, og når den blinde beder om, at få websiden identificeret.
3. "Page title" er default-navn, når brugeren gemmer websiden som "bogmærke" eller såkaldt "favorit" i browseren.
4. Indeksering af ordene i "page title" anvendes af søgemaskinerne (f.eks. Google) som en af de vigtigste indikatorer på relevans, og "page title" indsættes som linknavn i søgemaskinernes resultater.

5.4.7 En webside må ikke linke til sig selv

I en menu, der går igen på mange websider, burde det være indlysende, at menupunktet til den webside, hvor man befinder sig, blot skal være tekst, der visuelt skiller menupunktet ud fra de andre.

Det hjælper brugeren til at orientere sig på websitet, og det reducerer mængden af fejlnavigation. Websider, der linker til sig selv, er veritable minefelter for den blindes navigation. Gang på gang bliver den blinde bombet tilbage til websidens start!

5.4.8 Hastighed når websider indlæses

En vigtig indikator for brugervenlighed er, at websider loader som med et knips med fingrene. Hastighed er en af årsagerne til søgemaskinen Googles store popularitet. Når alt andet er lige (server, forbindelse, brugerens pc, osv.), opnås hastighed ved et enkelt webdesign og ved at "cache" websiderne.

Websites med websider, der indlæses med en hastighed over middel, er ofte at foretrække for websider, der indlæses med en hastighed under middel, selv om indholdet er ringere. Langsomme websider er en pestilens som alle brugere hader og forsøger at undgå.

5.5 Indikatorerne er uvægtede

Indikatorerne er uvægtede. De giver alle mellem 1 og 5 point, og selv denne variation i antal point afspejler snarere tilfældigheder eller behov for gradinddeling, hvad angår den enkelte indikator, end et forsøg på primitiv vægtning. Det fører til helt groteske resultater, fordi indikatorernes betydning varierer meget kraftigt. Der er eksempler på dette under gennemgangen af de enkelte indikatorer.

5.6 Mange indikatorer er tvivlsomme

Som det fremgår af gennemgangen, er en lovlig høj andel af Vurderingsgrundlagets indikatorer tvivlsomme, fejlagtige, forkerte eller kontraproduktive.

5.7 Der mangler dokumentation

Der mangler dokumentation og begrundelser for vurderingsgrundlaget. Der mangler ikke mindst begrundelser for mange af indikatorerne, og der mangler uddybende begrundelser og kommentarer, der sætter indikatorer ind i en større sammenhæng.

Stammer indikatorerne f.eks. fra anerkendte standarder eller vejledninger som f.eks. W3C's "Web Accessibility Initiative Content Authoring Guidelines" eller fra anbefalinger fra anerkendte eksperter i brugervenlighed og tilgængelighed. Eller er indikatorerne, og det gælder mange af dem, mere eller mindre frit opfundne af BEDST PÅ NETTET i et baglokale. Det sidste kan være godt nok, bare det er angivet, og der er argumentation, man kan forholde sig til.