Jesper Tverskov, 18. november 2002
Web500 er ikke et godt udgangspunkt for et brugervenligt og tilgængeligt website. Problemerne er så omfattende, at der må advares mod CMS'et. En del problemer skyldes FRAMES, der af samme grund kun anvendes af få større CMS'er.
Web500, et af Danmarks største CMS'er, kalder sig "Europas førende Content Management System", og påstår, at deres nyeste "Web500 CMS Professionel" er det første CMS, der bygger på Microsofts .NET-teknologi. En påstand Web500 deler med en håndfuld andre CMS'er.
Det er bemærkelsesværdigt, at Web500's eget website, www.web500.com , ikke findes på dansk men kun på engelsk og japansk. Ambitionsniveauet fejler ikke noget. Blandt de nyeste kunder på referencelisten er E-Boks, Danfoss, KMD, L.M. Ericsson, Fonden Realdania, RADIOMETER og Egmont.
Web500 har en fantastisk styrke i at være en god historie, der i det grundlæggende er den samme for mange andre CMS'er: "Vi var trætte af at opfinde hjulet hver gang, vi skulle lave et website. Vi byggede derfor en applikation, der automatisk generer et standard-website, der blot skal tilpasses den enkelte kunde". Web500 har med stor dygtighed gjort den oprindelige historie endnu bedre:
"Analysis of the top 500 Web sites in the world based on 56 criteria allowed us to define the first standard Web site in the world. Then, everything was programmed into modules for supreme flexibility. A strong internal tool was available that provided the company with the ability to produce a giant Web site of several hundred pages within few hours."
Som det vil fremgå af denne anmeldelse, omfattede de 56 kriterier næppe brugervenlighed og tilgængelighed.
Et website skal være enkelt og overskueligt uden fyld og gentagelser. Websiderne skal ikke overplastres med menupunkter og links, der fører samme sted hen til stor forvirring for brugeren. På Web500's website er der 7 forskellige menupunkter og links, der hedder noget med "Contact us".
Et ikon i ikonbjælken forestiller et brev, øverst har vi et faneblad, der hedder "Contact", nederst til højre på forsiden er der et link med navnet "Fill out this form", på siden "Evaluation Overview" er der et link, der hedder "contact us", i "Product/How to buy" er der et menupunkt, der hedder "Contact Sales", og i samme menu er der et andet menupunkt, der hedder "Request Brochure". Alle seks menupunkter og links fører til den samme formular med titlen "Contact Sales". I menuen "Company" er der yderligere et menupunkt, der hedder "Contact us", der dog fører til emailadresser og telefonnummer.
Forklaringen på de mange "Contact us" er måske, at det kniber med at blive kontaktet. Det tror fanden! Når nysgerrige potentielle kunder kommer ind i "Contact Sales", mødes de med følgende svada:
"Contact the Web500 Sales Department here. If you request, you will be contacted by the Web500 Sales team once your information has been sent."
Der er 30 felter at udfylde, 9 af dem er af typen "skal udfyldes". I betragtning af, at potentielle kunder måske blot har et konkret spørgsmål, og under alle omstændigheder er i vildrede med, hvad de vil, er det næppe den optimale kontaktstrategi.
Gør det let for kunden at ringe op: "Tøv ikke, selv dumme spørgsmål er velkomne, ring straks, vore konsulenter er klar til at hjælpe dig". Salgskonsulenten kan evt. under samtalen udfylde de vigtigste felter i formularen, hvis det er relevant. Resten af kundens "CV" kan indsamles mere diskret ved anden lejlighed.
Tilmelding til nyhedsbrev skal være let. Det er rigeligt med emailadresse, da det handler om at lokke kunden ind i butikken. Hos Web500 er der 7-8 felter, der skal udfyldes. Felterne "Name", "Company" og "E-Mail" er "required". Der er yderligere felter til "Address", Zip code/city", "Phone" og "Fax".
Nederst i formularen skal kunden trykke "radioknapper" for enten "Tilmelding" eller "Framelding". Da var det, jeg sagde stop og tænkte: "Skal jeg også udfylde hele formularen, når jeg framelder nyhedsbrevet?"
Web500's website har mange formularer. Fem af seks formularer har ingen validering. For at teste klikkede jeg direkte på Send-knappen og sendte formularerne ned i databasen uden indhold. "Tak for tilmelding". Formularen "Partner Request Form" er med sine ca. 85 felter specielt tricky. Øverst i formularen pointeres det: "All fields are required", men kun de seks første felter har stjerne. Der er ingen validering, så denne formular sendte jeg også tom ned i databasen.
Der er validering på "Contact Sales"-formularen men kun af typen "Skal udfyldes". Pladdertekst i felter som "postnummer", "telefonnummer", "E-mail", "website URL" accepteres.
Det er en udbredt misforståelse, at validering af formularfelter sker for at beskytte databasen mod drengestreger, og at validering derfor kan opfattes som generende adgangskontrol af den seriøse bruger. Tværtimod er validering skabt for at hjælpe brugeren.
Hos Web500 er det ærgerligt, at en formular halvt udfyldt sendes ud i den blå luft, blot fordi brugeren kom til at trykke Enter. Det skal validering opfange, så brugeren får mulighed for at færdiggøre formularen. Det er også "bad luck", at emailadressen ved en tastefejl mangler snabel-A, eller at telefonnummeret indeholder bogstaver. Her kunne validering hjælpe brugeren til en god oplevelse.
Web500's website har på hver side en bundtekst med oplysning om "Maintainer", "Update rate" og "Last updated". Nytteværdien af "Update rate" er tvivlsom. Web500's egen implementering er i hvert fald ikke vellykket.
Bundtekst til nyhed dateret 4. november 2002.
Ét af mange eksempler: Vælg i menuen "Events & News" menupunktet "Latest news". Den første nyhed er fra 4. november 2002, bundteksten har opdateringsfrekvensen sat til "2 weeks", og siden blev opdateret "22 Mar 2002"! Vælg nyheden fra 4. november 2002. Bundteksten har nu opdateringsfrekvensen sat til "3 Months" og siden blev opdateret "31 Dec 2001"! Kan man i øvrigt opdatere en nyhed, hver tredje måned?
Vælg menuepunktet Company/Company/Management, hvor Web500's ledelse toner frem. Bundteksten har en opdateringsfrekvens på "3 Months", og siden blev opdateret "23 Oct 2002". Lad os nu antage, at der sker forandringer i ledelsen. Betyder det, at Web500 kan være nødt til at vente næsten tre måneder før siden opdateres med så vigtig ny information til kunder, aktionærer og partnere?
Web500 er tæt på at håndtere udskrivning på den rigtige måde. Når der udskrives via browserens printikon eller Ctrl+P, vælger siden automatisk et stylesheet optimeret til printer. Sådan skal det gøres. Men det er unødvendigt, at Web500's egen værktøjslinje har et printikon, der blot dublerer udskrivning via browseren. Værre er det, at Web500 anvender for bred sidebredde. Det betyder at mange af websiderne udskriver med manglende bogstaver og ord ved højre margen.
Selv om HTML's "table"-tag oprindeligt var tænkt anvendt til tabeller og ikke til layout, så har W3C accepteret, at tabeller også anvendes til layout, bl.a. fordi de er langt mere robuste end layout med div-tag, relativ og absolut positionering i CSS, osv. Anvendes tabeller til layout, skal det gøres med omtanke, da de ellers volder problemer for bl.a. skærmlæsere. Blandt tommelfingerreglerne er: Brug få og simple tabeller, og hold dig fra indlejrede (nestede) tabeller.
Web500's website anvender på forsiden ca. 30 tabeller, hvoraf mange er indlejrede i hinanden i op til 4-5 niveauer. De øvrige websider anvender ca. 10 tabeller per webside. Alene af denne grund er Web500's website i praksis utilgængeligt for brugere, der anvender skærmlæsere.
Hovedmenuen med fem emner vandret er af typen foldeudmenu. Når en valgt webside kommer frem, vises den relevante undermenu i et fast vindue tilvenste. Web500's løsning kan forbedres.
Mange websites anvender i tillæg til hovednavigationen såkaldte brødkrumme-menuer, så brugeren altid kan se, hvor de befinder sig. Det er i mange tilfælde en god løsning på f.eks. større portaler, men er lige så ofte "overkill" på mere traditionelle websites.
Web500 kan sagtens klare sig med mindre end en brødkrumme-menu. Hvis en webside, f.eks. "Features and Benefits", er valgt i "Product"-menuen, er der intet, der indikerer tilhørsforholdet, når siden er indlæst. Det kan angives med et simpelt farveskift i det aktuelle menupunkt i hovedmenuen.
Web500's websider har aktivt menupunkt til sig selv, i stedet for at forandre linket til ren tekst, der signalerer det valgte. Fordelen ved det sidste er:
Når programmører og designere ikke kan finde ud af ovenstående, er det næsten altid et fingerpeg om et meget lavt bevidsthedsniveau, hvad angår brugervenlighed og tilgængelighed.
Vi så i anmeldelsen af CMS'et Tridion, at man godt kan lave foldeudmenuer, der både kan betjenes med mus og tastatur. Web500's løsning bruger kun musebaserede "event handlers". Web500's foldeudmenuer kan kun betjenes med mus. Det betyder, at brugere, der har problemer med musen, eller som ønsker, at tastaturet skal gøre en del af arbejdet, ikke har adgang til websitets hovednavigation.
På Web500's eget website kan man godt komme rundt på websitet alene med tastaturet, hvis brugeren finder linket til "Cite Map", der er gemt væk som et udråbstegn i ikon-bjælken, 13 tabuleringer fremme. I praksis er websitet utilgængeligt uden mus.
Det er interessant, at KMD, www.kmd.dk, det tidligere Kommunedata, der har implementeret Web500, i sin løsning har placeret "Cite Map" mere synligt og som tabulering 7, og at tabulering 9 åbner en specielmenu for skærmlæsere. Denne menu kan som nødløsning også bruges til tastaturbetjening. I praksis er vi dog stadig langt fra et website, der ikke er ét stort forhindringsløb uden mus.
I godt webdesign er brugervenlighed og tilgængelighed medtænkt fra starten og er indbygget i CMS'et som standard. Det kan ikke være meningen, at man under implementeringen af et CMS skal modificere det og finde på nødløsninger blot for at sikre helt basal funktionalitet.
Andre implementeringer af Web500 er også utilgængelige uden mus. Brugeren kommer ikke engang ind på det prisbelønnede E-Boks, www.eboks.dk, uden mus. Hos RealDania, www.frd.dk, har du med tastaturet adgang til "Søg" og "Citemap", men du kommer aldrig i nærheden af hovedmenuen. På Radiometers website, www.radiometer.dk, bliver hovedmenuen på grund af en fejl dobbelt efter syvende tabulering. De nævnte implementeringer er de nyeste på Web500's egen referenceliste.
Indtast et søgeord, der ikke findes, f.eks. "xmll". Søgemaskinen fortæller ikke brugeren, at søgningen var negativ. Det indtastede søgeord er ikke bevaret i søgefeltet, så brugeren kan tjekke, om der måske blot var tale om en slåfejl.
Intet indikerer at søgningen var resultatløs, og søgeordet er tilmed slettet.
Det er interessant, at søgerfunktionerne hos web500's kunder ofte er meget bedre end hos web500 selv. KMD har en forbilledlig søgefunktion. RealDania's søgefunktion, fortæller når søgemaskinen ikke finder noget, og søgeordet bevares i indtastningsfeltet. RADIOMETER's søgefunktion fortæller, når søgemaskinen ikke finder noget, men søgeordet bevares ikke i indtastningsfeltet.
Ovenståede antyder, at søgefunktionen i Web500 som standard er lavet uden mindste omtanke. Når et CMS implementeres hos kunden, er det op til kunden at sikre brugervenlig funktionalitet. Det er ikke noget, der er indbygget i CMS'et.
En stor del af problemerne med brugervenlighed og tilgængelighed på Web500's website kan føres tilbage til anvendelse af "frames" (rammer) i HTML. Jeg vil ikke gå i dybden med de problemer, der næsten altid følger med anvendelsen af frames, men henviser til min rapport: To frame or not to frame.
Alle sider på Web500's website har samme "page title". Det gør det vanskeligt for brugerne, at favoritmærke mere end én webside. Det er interessant, at KMD i sin implementering af Web500, har været nødt til nederst på hver eneste side at indsætte et ikon, der kan favoritmærke siderne. Det er sket i erkendelse af, at de manglende "page titles" gør det næsten umuligt for almindelige brugere at anvende favorit-funktionen i browseren.
De manglende unikke "page titles" gør det også vanskeligere at optimere websiderne, så de kan blive fundet af søgemaskiner. Frames lægger også hindringer i vejen for tastaturbetjening af et website, fordi brugeren altid først skal sikre sig, at indholdsvinduet er aktivt, før tastaturets taster virker. Prøv at vælge fanebladene "Support" eller "Contact". Bagefter skal du trykke på tabulator-tasten 10-12 gange blot for atter at kunne scrolle websiden med End, Home, PageUp, PageDown eller piletasterne.
Web500 har valgt ikke at vise de enkelte websiders URL i adresselinjen. Derfor kræver det stor ekspertise at linke til de enkelte websider udefra. Mere end 90 pct. af superbrugerne vil i praksis ikke være i stand til at linke direkte til en af web500's undersider, f.eks. som henvisning i email til kunde eller klient
Web500 scorer så lavt, hvad angår brugervenlighed og tilgængelighed, at CMS'et ikke kan anbefales til det offentlige, der er forpligtet til at betjene alle borgere på nettet. CMS'et kan heller ikke anbefales til det private erhversliv. Et website baseret på web500 kan en dag blive anklaget for at være uetisk, fordi mange borgere med funktionsnedsættelser ikke har adgang.
En dygtig implementering af Web500 kan sikkert råde bod på mange af de nævnte problemer. Der er dog ikke tvivl om, at brugervenlighed og tilgængelighed bør være indbygget i et CMS som standard, og at Web500, som det ser ud i dag, er et meget dårligt udgangspunkt for et brugervenligt og tilgængeligt website.
Copyright © 2002 Klapmusen.dk
The document is made to be a resource. Use it. Link to it. The document will be maintained, the URL is stable.
Opdateret: 21-07-2003 15:48
Status:
Revision:
Debatten er lukket. Send mig en mail.