Brugervenlige og tilgængelige datoer

1. Dagsdato

Dagsdato og klokkeslæt bør normalt aldrig fremgå af et website, da der i forvejen er rigeligt med kalendere og ure i denne verden. Mange computere har i forvejen dato og eller tid angivet på skærmen, f.eks. i Windows' proceslinje. Hvis et website indeholder dagsdato og aktuelt klokkeslæt signalerer det til brugerne, at websitet har mindst ét tilbud, som brugerne har i forvejen.

2. Detaljeringsgrad

Datoer og klokkeslæt bør kun angives så detaljeret, som der er behov for. Det er jo dumt at signalere til brugerne, at websitets redaktører ikke ejer evnen til at prioritere mellem stort og småt.

3. Opdateringsdato

Enhver webside bør normalt indeholde en opdateringsdato, så det er let hurtigt at afgøre om websiden kan være relevant. Det er ikke mindst nødvendigt fordi nettet er berygtet for alt for meget forældet information, og alt for mange døde websites, som ejeren har glemt at nedlægge!

Opdateringsdato kan dog være overflødig, hvis opdateringdato indirekte fremgår af anden information på websiden, f.eks. datoangivelse ved nyheder. Du skal under alle omstændigheder undgå, at opdateringsdatoen stjæler unødig opmærksomhed. Ofte bør opdateringsdatoen placeres "under the fold", f.eks. nederst på siden, og kan evt. skrives med småt.

Årstal kan ofte synes overflødigt, når noget er aktuelt, men kan alligevel være det mest praktiske på længere sigt, når det engang aktuelle skal arkiveres. Omvendt er dag og måned ofte hurtigt irrelevante. Det er dog ikke umagen værd at lade datoerne automatisk skifte format over tid, da det kan undergrave datoernes troværdighed.

Hvis et website opdateres næsten dagligt, er det tilstrækkeligt at angive dag og måned. På et nyhedssite med breaking news, kan det være relevant at angive time og minuttal. I debatfora kan det også være relevant med minuttal, da mange brugere synes, det er interessant at følge med i, hvor hurtigt spørgsmål bliver besvaret.

4. Datoformat

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvert sprog har sit eget datoformat. Engelsk er f.eks. lig dansk hvad angår rækkefølgen af dag og måned, men der er ikke punktum efter dag, og månedsnavne staves med stort begyndelsesbogstav. Amerikanerne bytter derimod om på dag og måned og anvender "/" som skilletegn i stedet for ":". Der er en uendelighed af variationer fra sprog til sprog. Hovedreglen er at anvende det datoformat, der svarer til websidens sprog.

Det skaber aldrig tillid til et websteds øvrige indhold, når der anvendes sprogligt ukorrekt, tilfældig eller skødesløs formatering af datoer.

5. Når datoer er vigtige

Når hurtig og korrekt opfattelse af datoen er væsentlig, f.eks. ved alle former for køb af billetter og booking, bør måneden angives ved månedsnavn, dvs. med bogstaver i stedet for tal. Det reducerer antallet af misforståelser, hvor der er byttet om på måned og dag.

6. Forkortelse af datoer

På nogle sprog er der tradition for forkortelse af dagnavne og månedsnavne, f.eks. på amerikansk; men på dansk virker sådanne forkortelser ofte grimme og ulogiske. F.eks. virker det besynderligt at forkorte månedsnavne til tre bogstaver, f.eks. til jul og jun, når juli og juni i forvejen er korte. Det er dog efterhånden ret udbredt f.eks. på datostempler i køledisken.

Forkortede datoer af typen 08-jun-2002 er dog ofte at foretrække for 08-06-2002, da det reducerer chancen for misforståelser.

Årstal bør kun undtagelsesvis forkortes til to cifre, f.eks. 03 i stedet for 2003, da det lægger op til endnu flere misforståelser. Før årtusindskiftet kunne 68 0g 97 til nød gå an, fordi tallene var så høje, at de straks blev opfattet som år.

Når datoer af pladshensyn skal skrives med kort datoformat, kan ISO's standard for datoer evt. anvendes. ISO's standard starter med det mest omfattende og bliver så mere og mere præcis: år, måned, dag, time, minut, sekund: 2002-10-12 14:32:12. Mange brugere vil dog være usikker over for, hvad der er måned og dag.

7. Skærmlæsere

Mange blinde bruger skærmlæsere, der anvender syntetisk tale til at oplæse websiden. Blinde er selvfølgelig vant til at lægge øre til lidt af hvert ikke mindst til besynderlige forkortelser. Men derfor kan vi jo godt gøre det lettere eller mindre irriterende for denne gruppe af borgere. "Tirsdag den 3. marts 2005" er nok lettere at forstå end "tir. 12-mar-01". Til skærmlæsere er ISO's forkortede format også velegnet, f.eks. 2005-03-12, da årstallet straks signalerer, er her er der nok tale om en dato.

8. Udgivelses- og opdateringsdato

Da det er så let at rette noget på nettet, efter at det er udgivet, er det ofte nødvendigt både at anvende udgivelses- og opdateringsdato. Mine artikler om webdesign på www.klapmusen.dk indeholder f.eks. udgivelsesdato, der afspejler den dag artiklen blev tænkt og skrevet. Hvis jeg senere opdager stavefejl eller faktuelle småfejl, går jeg selvfølgelig ind og retter dem. Derfor indeholder artiklerne også en opdateringsdato.

Ved større revisioner af artiklen er der selvfølgelig tale om en ny udgave, der har krav på en ny udgivelsesdato. Ved mindre revisioner af stor betydning for artiklens substans, kan der være behov for i anmærkninger at redegøre for rettelserne, så der ikke opstår tvivl om, hvad der rent faktisk har været offentliggjort på et givet tidspunkt. Til det formål har jeg reserveret feltet "revision".

I mere officielle dokumenter af forretningsmæssig, politisk, juridisk eller f.eks. videnskabelig karakter, bør en webside indeholde en funktion, der registrerer enhver rettelse og revision af en tekst efter offentliggørelse, så historikken kan kaldes frem og kontrolleres. Hvis f.eks. et sommerhus er udbudt til salg for 1 kr., fordi millionen blev glemt, skal det selvfølgelig straks rettes. Men fejlen bør atter kunne findes frem i den gemte historik, så det klart er dokumenteret, hvad det har stået, og hvem der rettede det hvornår. Ellers kan websteder løbe ind i store juridiske slagsmål eller miste enhver faglig troværdighed.