En lille smule stylesheet

Praktisk talt alle, der laver hjemmesider, anvender CSS, Cascading Style Sheets. Fordelene ved at holde struktur og præsentation adskilt er indlysende. Fordelene ved løbende at kunne rette, tilpasse og justere præsentationen af et helt websites snesevis eller hundreder af sider på én gang i ét enkelt eksternt stylesheet i en simpel tekstfil er for overvældende.

Trods fordelene ved CSS, der er så store, at de er en forudsætning for i længden at lave konkurrencedygtige hjemmesider, er det ufatteligt, hvor lidt stylesheet de fleste stadig nøjes med. Det herskende niveau er "en lille smule stylesheet", nærmest for at vise flaget: "Ja, jeg bruger stylesheets". Og specielt i situationer, hvor du ville fremstå som ren idiot, hvis du ikke gjorde det.

Der er næsten uendeligt langt mellem forbilledlige, gennemførte anvendelser af eksterne stylesheets. Den almindelige viden om stylesheets er tæt på nulpunktet, det høje faglige niveau og det gode håndværk er stadig så godt som altid fraværende. Helt ærligt: Lad være at kigge i mine egne stylesheets før om et par måneder!

CSS i Danmark

På dansk er litteratur og vejledninger om Cascading Style Sheets sparsom. Websitet HTML.DK gør en stor pædagogisk indsats med flere gode vejledninger, men overblikket, den systematiske og kritiske fremstilling mangler. IDG's lille hæfte "Style sheets - lær det selv", fra år 2000, bærer stærkt præg af at være det første forsøg på tryk, "Quick and very, very dirty".

Biblen om CSS er fortsat: "Cascading Style Sheets - designing for the Web" af Håkon Wium Lie og Bert Bos, forlaget Addison-Wesley, second edition, 1999. Det var Håkon, der fik ideen til CSS og som stadig er ansvarlig for specifikationen i W3C. Biblen bør suppleres med en helt opdateret fremstilling, f.eks. en referencemanual: "Cascading Style Sheets 2.0" af Eric A. Meyer, forlaget Osborne/MxGraw-Hill, 2001.

Det smukke ved CSS

Det smukke ved stylesheets er selve ideen med Cascading Style Sheets, der atter er den inderste sjæl i webdesign, der gør præsentation på nettet til andet end DTP. Hjemmesidens stolte skaber stiller med et stylesheet, der styrer præsentationen. Browseren har et indbygget stylesheet, der styrer præsentation på alle de utallige områder, hvor hjemmesidens stylesheet ikke har præciseret, hvordan hjemmesiden skal præsenteres. Brugeren der ser hjemmesiden i browseren har også indflydelse på præsentationen gennem valg af browsertype (f.eks. pc, håndholdt, WebTV), skærmstørrelse, skærmopløsning, valg af farvedybde, valg af browservinduets størrelse, valg af skriftstørrelse. Brugeren kan endog i ekstreme tilfælde lave sit eget stylesheet, der overtrumfer hjemmesidens og browserens stylesheet.

"This is the beauty of webdesign": at få hjemmesidens, browserens og brugerens stylesheets eller indflydelse på præsentationen til at gå op i en højere enhed. Dette emne, der rejser en lang række principielle spørgsmål, der er udgangspunktet for alt andet i webdesign, er ikke engang nævnt i IDG's godt nok lille hæfte.

Næppe så anderledes

Før webbet var det hovedregel at kunstneren, producenten af værket, bestemmer det hele. Dengang var det dét, der var kunsten. Mange specielt DTP- og reklamefolk sidder stadig dybt begravet i denne tankegang, når de begynder at laver hjemmesider. Faktisk har kunstneren aldrig alene kunnet bestemme.

Van Gogh kunne godt nok bestemme komposition, farver og lyset i billedet, men hvor det efterfølgende blev hængt op, hvad der i øvrigt var i lokalet, og hvordan den eksterne belysning af billedet endte med at blive, har kunstneren ingen indflydelse på. Kinesiske koncertsale er notoriske for ikke at passe til vestens klassiske musik. Kineserne holder party, når de går til koncert, der er et leben og ædegilde uden lige, der griber kraftigt ind i hvordan musikken opleves.

Og vore egne koncertsale har meget lidt til fælles med de intime saloner som meget af den klassiske musik oprindeligt er komponeret til. Det samme gælder de anvendte instrumenter! Forfattere må finde sig i at deres bøger anvendes til lokumslitteratur eller på en sommerstrand indsmurt i sololie og is. Det er næppe sådan forfatteren forestillede sig teksten skulle konsumeres.

Hvem bør bestemme

Hvad angår webdesign, er det i udgangspunktet let at blive enige om, at den der laver hjemmesiden i videst mulige omfang også har både ret og pligt til at bestemme præsentationen. Det er vel derfor du laver en webside? Eller hvad! Ved en nærmere analyse er det slet ikke så indlysende. Det er snarere forkert!

Browseren bør bestemme mest mulig. Browseren er ideelt et specialværktøj optimeret til bestemte brugergrupper og anvendelser. Nogle browsere kan det hele og mere til men er tunge også for tunge som Netscape. Andre er hurtige letvægtere som Opera, der appellerer til andre brugere. Andre browsere er specialprogrammer ud i det ekstreme, som for eksempel de blindes skærmlæsere, eller browserne er optimeret til brug på bestemte platforme eller apparater som f.eks. WebTV eller håndholdte computere.

Det er producenten af browserne, der kender deres brugere og målgruppe. Det er producenten af browserne, der ved hvilke fonte og fontstørrelser der er de mest ideelle for de fleste brugere ved de fleste anvendelser på netop deres browsere. Det er producenten af browserne, der ved hvordan det relative størrelsesforhold mellem overskrifter og brødtekst, og diverse andre præsentationselementer bedst gør sig i de fleste situationer i netop deres browser for netop deres målgruppe og anvendelsesområde. Derfor skal mest mulig præsentation ideelt bestemmes af browserens indbyggede stylesheet.

Brugeren har først og fremmest brug for at kunne bestemme fontstørrelsen, så den kan sættes op, når tekst skal nærlæses. Det gælder alle brugere men er selvfølgelig i endnu højre grad relevant for svagtseende. Praktisk talt ingen brugere bortset fra ekstremt handicappede har brug for at lave egne stylesheets, der overtrumfer hjemmesidens og browserens stylesheets. For alle normale brugere vil alle forsøg på at trumfe hjemmesidens eller browserens stylesheet med egne indstillinger være så ødelæggende for en tilfredsstillende præsentation, at praktisk talt alle brugere klogeligt holder sig fra at forsøge. Tanken er dem heldigvis så fremmed, at de ikke engang er klar over, at det kan lade sig gøre.

CSS i praksis

Browseren skal bestemme mest mulig. Hjemmesidens stylesheet skal kun tage sig af undtagelserne, der dog i dag næsten altid også omfatter fontvalg for menuer, overskrifter og brødtekst. Der er simpelt hen så mange præsentationsting at regulere og tilpasse i forhold til hinanden, at det i praksis er både umuligt og uønskværdigt at hjemmesidens stylesheet rører ved andet end undtagelserne fra browserens standardvalg.

Noget af det rigtigt spændende i webdesign, en stor del af charmen og mediets eksistensberettigelse, er at brugeren selv kan bestemme punktstørrelse for størst mulig læsevenlighed, dvs. at websiderne skal kunne skalere. Derfor er f.eks. menuer og tekst lavet som grafik bandlyst, og det samme er absolutte størrelser i stylesheets. Punktangivelser, pixel og så videre, er som hovedregel bandlyst i webdesign, hvor der altid skal anvendes relative angivelser, så brugeren kan bestemme størrelsen af skriften og websiderne skalerer tilsvarende.

EM og procent

Begynderen bør stort set bruge procent ved alle angivelser af størrelse i stylesheets. Den mere erfarne bruger kan evt. erstatte procent med EM til fontstørrelse, padding, osv. Én EM er blot højden på den anvendte font i den overordnede tag, typisk body-tag'en eller TD (tabel-cellen). Om en overskrifts størrelse angives som 200% eller 2em kommer ud på ét. Det er en smagssag. Bredde og margener bør næsten altid angives i procent, men der er mange undtagelser.

Pt (point) bør praktisk talt aldrig anvendes, bortset fra i ekstremt sjældne tilfælde ved udskrift til en konkret printer. Pixel har kun sin berettigelse ved angivelse af stregtykkelser, rammetykkelser osv., da én pixel er den eneste måde, hvorpå du med sikkerhed kan vælge den mindste enhed en skærm eller en printer kan vise. Selv om pixel principielt bør undgås, fordi den ikke skalerer, kan der være situationer, hvor det er lettere at leve med at kunne angive en hårfin streg nøjagtigt, end at stregen skalerer, når brugeren forandrer fontstørrelse.

Undtagelsevis kan der blive brug for px og evt. pt ved absolut positionering og ved andre anvendelser hvor en fast bredde er det mest hensigtsmæssige.

Vi har meget at lære

Da ovenstående turde være selvindlysende men vanskeligt håndterbare sandheder af stor vigtighed, er det forunderligt, at IDG's hæfte "Stylesheets - lær det selv", fra år 2000, ikke omtaler dem. Det er tilsvarende pinligt, at praktisk talt alle angivelser af størrelse i hæftet er med de bandlyste enheder punkt og pixel, der kun bør anvendes som undtagelse fra reglen. Vi har stadig meget at lære om stylesheets og webdesign!