Jesper Tverskov, 21. maj 2001
Artiklen filosoferer over Netscapes skæbne, og over nødvendigheden af at kode for flere browserfabrikater selv om Internet Explorers har 95 pct. af markedet. Browseruafhængighed er kodebevidsthed og fremtidssikring.
Netscape var dømt til at blive detroniseret. Ingen browser ville have kunnet klare sig mod opkomlingen Internet Explorer på de givne vilkår: Et tilsvarende godt program, der er gratis og som er inkluderet i og integreret i styresystemet Windows med monopolagtig status.
Selv om Netscape var dømt til hurtigt at tabe "browserkrigen", så kan man alligevel undre sig over, at Netscape i den grad blottede sig for modstanderens angreb. F.eks. er den nye Netscape 6.0, der er aller sidste chance for at gå ned med æren i behold (glem alt om at vende udviklingen), en katastrofe.
Det er komplet ligegyldigt i nogle måneder at være den browser, der understøtter mest i flest standarder, når browseren starter op så uendeligt sløvt og med fejlmeldinger, hvis brugeren ikke allerede er online.
For os, der laver hjemmesider, er det allerede år siden, at Netscape forandrede sig fra kæledægge til mareridt. Selv om Netscapes markedsandel nærmer sig nulkommanul, sætter jeg stadig en ære i, at mine hjemmesider fungerer i mere end ét browserfabrikat. For virker siderne også i Netscape, så virker de nok også i mange af de endnu mere obscure browsere, hvor små markedsandele de end måtte have. Og jo flere browserfabrikater mine hjemmesider virker i, jo mere fremtidssikre er de.
Alligevel er det svært at benægte, at næsten alle, der laver hjemmesider, i dag hader Netscape. Når noget ikke virker i denne browser, bander man højt og fyldes af depression og lede ved sit håndværk. Selv om Netscape i stort omfang selv er ude om det, skal det dog retfærdigt vis nævnes, at der også en nogle besynderlige psykologiske mekanismer på spil.
Internet Explorer er i dag standard, og det er den browser vi bruger, når vi laver vore hjemmesider. Bagefter tester vi så hjemmesiderne med andre browsere, f.eks. Netscape og Opera. Hvad betyder det?
Det betyder, at alt det som Netscape og Opera kan mere end Internet Explorer, eller som de gør anderledes og måske på mange måder mere korrekt eller naturligt, aldrig bliver dem godskrevet. For alt det Internet Explorer ikke kan, har vi jo ikke implementeret, og vi kunne ikke drømme om at teste det på de andre browsere. Og alt det Netscape og Opera gør anderledes end Internet Explorer er på forhånd defineret som fejlfunktion, fordi vi under alle omstændigheder tager udgangspunkt i Internet Explorer, der dominerer markedet.
Og så er vi fremme ved et af Microsofts geniale men højst tvivlsomme skaktræk: den intelligente browser. Internet Explorer har fra starten været ekstrem flexsibel i sin fortolkning af HTML og Cascading Style Sheets. Om du glemmer den halve kode eller er kommet til at slette den, er det ikke noget problem for Internet Explorer, der gør alt for at forstå, hvad fusker-programmøren kan have ment. Selv når alle andre browsere ikke vil nedværdige sig til blot at forsøge at fortolke diarréagtig skoddkode, skal Internet Explorer nok forstå af vise siderne, som de burde have været programmeret!
Det er jo både godt nok og beundringsværdigt, og vi har selv været ude om det. Hvor ofte har vi ikke skreget efter intelligente programmer, nå vi i sin tid sad ved vores DOS-prompt og bandede over, at alt skulle indtastes så helvedes korrekt. Hvor ville det være let at lave programmer, som var eftergivende over for fejl og mangler i de indtastede kommandoer. Det har vi nu fået!
Eftergivende browsere er ikke vejen frem. For lad gå at vi skal lave hjemmesider, der skal kunne vises af flere browserfabrikater, der af og til kan fortolke forskelligt. Det er ulige vanskeligere at lave hjemmesider, når browserne også konkurrerer om at acceptere mest mulig skoddkode. Det kan ikke være vejen frem, når man som programmør også skal eksperimentere med og teste, hvor mange og hvor store fejl, der accepteres i diverse browsere!
Fejltolerance over for skandaløs kode er ikke, bør ikke, og kan ikke være vejen frem!
Hovedårsagen til dette tolerancehelvede er dog ikke Microsoft men HTML, der gør skødesløs tolkning mulig. HTML er simpelthen ikke et sundt grundlag, som et mere spændende og avanceret Internet kan bygge på. Derfor må vi hilse den opstramning, der er på vej med HTMLs afløser, XHTML, velkommen.
Copyright © 2001 Klapmusen.dk
The document is made to be a resource. Use it. Link to it. The document will be maintained, the URL is stable.
Opdateret: 01-07-2002 14:51
Status:
Revision:
Debatten er lukket. Send mig en mail.