Foto af Jesper Tverskov

Klapmusen.dk

 Jesper Tverskov, 12. oktober 2000

HTML 4 leksikon

WYSIWYG-programmer er gode nok som en start, men du kommer aldrig på vingerne for alvor som webbygger uden et grundigt kendskab til html. Det lille hæfte er en udmærket hjælp til begyndere, der mener det alvorligt.

Edb-hæfter fra IDG, 69 kr.
ISBN 87-7843-207-3
1. udgave, 2. oplag 2000
Ed Tittel, James Michael Stewart
& Natanya Pitts

Et glimrende lille hæfte for begyndere i HTML. Der er stort behov for lette introduktioner, der kan hjælpe de mange, der laver hjemmesider med programmer, der foregiver, at man ikke behøver at kunne HTML. F.eks. Microsofts Frontpage. Det kræver et grundigt kendskab til HTML, hvis du vil fremad som webbygger.

Hæftets opbygning i fire små afsnit for hver kode: definition, attributter, anbefalet anvendelse og eksempel er glimrende. Jeg har selv haft store glæde af hæftet.

Kvaliteten er dog ikke altid i top. På side 88 under gennemgang af ISO tegnsæt i HTML, hedder det f.eks.: "Når du skriver HTML, er det op til dig, om du vil bruge bogstavudtryk eller taludtryk. HTML fortolker begge dele korrekt."

Det er noget vrøvl. HTML er et opmærkningssprog, der ikke kan fortolke noget. Det er browserne, der fortolker HTML-koden. Du bør altid skrive korrekt og forbilledlig kode, og derfor kan du både anvende bogstavudtryk og taludtryk. Men det er bare ikke nok at skrive korrekt HTML-kode. Du skal holde dig til den kode, som browserne på et givet tidspunkt fortolker korrekt.

I skrivende stund, oktober 2000, gælder f.eks. for symbolet bullet (•), at bogstavudtrykket kun fortolkes korrekt af Internet Explorer til Windows og MAC. Netscape viser bogstavkoden i stedet for en bullet på både pc og mac, og Opera viser en stjerne. Derimod fortolker både IE og Netscape taludtrykket for bullet som bullet, hvorimod Opera stadig kun viser en stjerne.

Du har altså ikke frit valg mellem bogstavudtryk og taludtryk men bør vælge det udtryk, som flest browsere fortolker korrekt. Ofte er det bogstavudtrykket, der bør anvendes, fordi forskellige tegntabeller kan anvende forskellig talværdi, men vil tendere imod at kalde tegnet det samme. Men som vi så det med "bullet", kan det også være talværdien, der bedst understøttes på tværs af styresystemer og browsere. Du er nødt til at lade det komme an på en prøve.

Copyright © 2000-2001 Klapmusen.dk

N

The document is made to be a resource. Use it. Link to it. The document will be maintained, the URL is stable.

Opdateret: 27-03-2002 08:52

Status: 

Revision: 

Tip en ven - Email et link

Debat

Debatten er lukket. Send mig en mail.

  • HTML 4 leksikon [Jesper Tverskov, 12. oktober 2000]
    • \_ fasd [dfsh, 19-01-2005]