42
21. juni 2004
Kort skal zoome, panorere, osv., både med mus og tastatur. Kort skal også kunne anvendes med skærmlæser. Rapporten fokuserer på brugervenlige og tilgængelige vejkort med Krak, Eniro og TDC som eksempler.
41
5. april 2004
Den første bog på dansk om tilgængelige hjemmesider er en milepæl med interessante danske eksempler. Der er for mange ubesvarede spørgsmål og for meget Taleban, men tag ikke fejl af budskabet.
40
31. december 2003
En af de store fordele ved at bruge første bogstav i linkteksten som kaldebogstav er, at kaldebogstavet kan genereres med kode. Konventionel visdom siger, at det bør gøres server-side. Ærgerligt at det er meget lettere med JavaScript.
39
7. oktober 2003
Det er nu muligt at lave fleksibelt layout med brugervenlige korte linjer, der tilpasser sig skærmopløsningen, bredden på browservinduet og fontstørrelse valgt af brugeren. Det kan være en ny begyndelse for mere tilgængelige og brugervenlige websider.
38
31. august 2003
Et website bør aldrig påtvinge en bruger nye vinduer. Hvis der skal dispenseres fra reglen, bør attributten target="_blank" anvendes. JavaScript's window.open medsender ikke referenten.
37
17. maj 2003
En fejlmelding skal være designet til websitet. En god fejlmelding kan blive opfattet så positivt, at fejlen allerede er glemt eller tilgivet. Artiklen er en guide til gode fejlmeldinger med den berygtede "404 - file not found" som eksempel.
36
25. april 2003
Når website betjenes med tastaturet, er det ofte svært at se, hvor markøren befinder sig. Hvilket link er aktivt? Med CSS kan forfatteren af en webside justere, hvordan det aktive link præsenteres. Negativ er normalt bedst til at fremhæve det aktive link.
35
10. marts 2003
Vurderingsgrundlaget lægger for stor vægt på kvantitet. Det er for let at score maksimalt antal point. Mange oplagte indikatorer glimrer ved deres fravær. Indikatorerne er ikke vægtede, og mange indikatorer er tvivlsomme eller fejlagtige. Der mangler dokumentation.
34
16. januar 2003
BEDST PÅ NETTET gør et godt job med at evaluere offentlige hjemmesider for at fremme kvaliteten. BEDST PÅ NETTET som website bør være forbilledligt og sætte et eksempel som Best Practice. Desværre lever BEDST PÅ NETTET ikke op til forventningerne, hvad angår brugervenlighed og tilgængelighed.
33
3. januar 2003
Mange websites har en funktion, der på dansk hedder "Tip en ven", det vil sige: "Send denne webside som et link i en email til en ven". Funktionen kan laves enten med den såkaldte "mailto"-metode eller som formular. Artiklen diskuterer fordele og ulemper ved de to metoder.
32
12. december 2002
Det er misforstået dyd at designe for alle browsere. Det er til skade for brugerne, for producenterne af browsere og for forfatterne af websider. Artiklen er en ressourcefil, der tester din browser, og som afdækker de grundlæggende problemer ved browser-sniffing.
31
21. november 2002
Det er altid problematisk at anmelde et CMS, hvad angår brugervenlighed og tilgængelighed. Ingen metode er ideel i enhver sammenhæng. Artiklen diskuterer fordele og ulemper ved forskellige tilgange.
30
18. november 2002
Web500 er ikke et godt udgangspunkt for et brugervenligt og tilgængeligt website. Problemerne er så omfattende, at der må advares mod CMS'et. En del problemer skyldes FRAMES, der af samme grund kun anvendes af få større CMS'er.
29
12. november 2002
Milla er et lille dansk konsulentbureau med eget CMS til spotpris. Milla repræsenterer en udviklingstendens, der er provokerende, hvad angår forretningsidé, og skræmmende hvad angår brugervenligt og tilgængeligt webdesign.
28
7. november 2002
I denne artikel er turen kommet til Obtree, der er en vigtig konkurrent til de største danske CMS'er på det europæiske marked. Obtree fik nyt website midt under korrekturlæsningen. Det er interessant, at det ikke førte til større rettelser, bortset fra at kritikken er skærpet i negativ retning.
27
31. oktober 2002
Den traditionelle måde at implementere HTML-attributten ACCESSKEY med brug af unikke kaldebogstaver virker ikke. Jeg foreslår altid at bruge første bogstav i linknavnet som kaldebogstav. Første bogstav kan genereres automatisk med kode. Det er på tide, at Internettet for alvor bliver tilgængeligt også uden mus.
26
25. oktober 2002
Tridion er et af de største og mest avancerede europæiske CMS'er. Hvad angår brugervenlighed og tilgængelighed er niveauet dog forbløffende lavt. Men der er også lyspunkter: variabel sidebredde og rullegardingmenuer, der kan betjenes med og uden mus.
25
16. oktober 2002
Archturus er et lille dansk Content Management System, der her anmeldes som det første af en serie på ca. 10 CMS'er. Tilgangen er "førstegangsindtryk" og indirekte i den forstand, at vi kun interesserer os for CMS'ets eget website, der præsenterer CMS'et. Her dannes vort første indtryk, fordi vi forventer, at websitet er et eksempel på CMS'et i praksis.
24
15. oktober 2002
I følge konsulentfirmaet BNP e-advice, www.bnpglobal.com, er der i dag over 100 danske selskaber, der udvikler Content Management Systemer (CMS). Konsulentfirmaet forudser, at der om ét år kun er 5 tilbage. Konkurrencen er i hvert fald hård. Jeg har sat mig for i første omgang at anmelde 10 CMS'er men ikke kun danske.
23
12. september 2002
Speednames' website er en chokerende blanding af det værste og det bedste på nettet. Websitet gør dygtigt brug af databaser, men overtræder alle tommelfingerregler for brugervenligt og tilgængeligt webdesign.
22
21. august 2002
Sommeren 2002 er browseren Internet Explorer så godt som enerådende med markedsandele på mellem 95 og 99 procent. Det er derfor fristende kun at designe for Internet Explorer. Glem alt om alle andre browsere eller hvad?
21
12. august 2002
Websteder formaterer ofte datoer så skødesløst, at det skaber mistillid til webstedets øvrige indhold. Artiklen er tænkt som et udkast til et kapitel i en designmanual for websteder.
20
14. juni 2002
Mange XML-begyndere får unicode galt i halsen. De kan ikke få æøå til at virke og dropper derfor denne fantastiske altomfattende tegntabel til fordel for forhistoriske ISO-8859-1. Det er dumpekarakter. Artiklen fortæller, hvordan du får æøå til at fungere i unicode.
19
30. maj 2002
Oxygen er en brugbar dedikeret XML-editor for begyndere men så heller ikke mere. Oxygen kan XML/XSLT, osv., men ikke HTML/XHTML. Det er en stor mangel. Artiklen forklarer hvorfor.
18
15. april 2002
Selv blandt såkaldte professionelle websites er der langt mellem valid kode. Det kan derfor ikke undre, at så mange websites lider af dårligt håndværk, der er svært at vedligeholde og videreudvikle. Artiklen fortæller om fordelene ved valid XHTML, der ikke mindst handler om samspillet med XML.
17
17. oktober 2001
Frames har alle dage været kontroversielle. Fordelene ved frames er svære at få øje på. Tværtimod er traditionelt webdesign med tabeller hurtigere at lave, langt mere fleksibelt og tilpasningsdygtigt og i enhver henseende mere effektivt og funktionelt. I det følgende vil alle argumenterne for og imod frames blive analyseret og revurderet.
16
20. juli 2001
Alle anvender stylesheets men forbløffende lidt og usystematisk. Den almene viden om stylesheets er ringe, og det gode håndværk og høje faglige niveau er så godt som ikke-eksisterende. Artiklen fokuserer på selve ideen med stylesheets, der dårligt nok synes at være feset ind.
15
21. maj 2001
Artiklen filosoferer over Netscapes skæbne, og over nødvendigheden af at kode for flere browserfabrikater selv om Internet Explorers har 95 pct. af markedet. Browseruafhængighed er kodebevidsthed og fremtidssikring.
14
28. februar 2001
Rullemenuer er ofte en naturlig løsning i formularer og som supplement til den traditionelle navigationsmenu. Men meget ofte er rullemenuer et tidstypisk eksempel på afsporet webdesign. Artiklen afdækker problemerne.
13
3. februar 2001
Server Side Include er et vigtigt redskab i en webprogrammørs værktøjskasse. Alligevel er SSI næsten ukendt for de fleste nybegyndere. Denne artilel fortæller alt, du behøver at vide for at komme igang.
12
1. februar 2001
For at gøre det lettere at administrere og vidreudvikle et website, er det vigtigt at konstruere stylesheetene på en sådan måde, at CLASS bruges til undtagelserne, og de rene tags, f.eks. TD og H2, til hovedreglen.
11
20. januar 2001
Favorit-ikoner er brugervenlige, fordi de gør det lettere at identificere bogmærkede websider i Internet Explorer og Windows. De er lette at lave, men det kan drille en hel del, før de virker. Her er opskriften.
10
7. januar 2001
Namo WebEditor henvender sig til samme målgruppe som Frontpage, men er bedre og mange gange billigere. Desværre er så hårdtslående argumenter ikke altid nok til at anbefale et program. Læs hvorfor.
9
31. december 2000
HTML er død. HTML 4.01 var den sidste udgave af HTML, som W3C i foråret 2000 omdøbte til XHTML. Artiklen fortæller om mine erfaringer med at konvertere et website fra HTML 4.01 til XHTML.
8
7. november 2000
Der er et ekstremt behov for at højne kvaliteten af hjemmesider. Statens standard er desværre et meget dårligt bud på førstehjælp. Artiklen viser, hvorfor statens standard er ubrugelig og kommer med forslag til forbedringer.
7
24. oktober 2000
Webbyen.dk er et eklatant eksempel på, hvor vanskeligt det er at få succes med en tilsyneladende genial idé til et website, trods overlegen programmering og et professionelt forretningskoncept. Analysen skal holde vand hele vejen rundt, og det gør den sjældent.
6
23. oktober 2000
Det er dårlig praksis, at mange hjemmesider nederst på siden inkluderer link til toppen af siden. Det er jo blot at trykke HOME på tastaturet. Funktionalitet med gyldighed for alle websider, i browser og tastatur, skal udnyttes. Brug pladsen på websiderne til at optimere præsentationen af indholdet.
5
22. oktober 2000
Grafiske menuer er en uskik, fordi de strider mod internettets bedste naturlige egenskaber. I CSS2 er det muligt at lave knap-lignende menuer uden brug af grafik, så der er håb om, at grafiske menuer har toppet som modefænomen.
4
18. oktober 2000
TIDY er et vidunderligt lille program, der tjekker din html-kode for fejl og mangler. Tidy kan endog rette mange af fejlene. Programmet stimulerer din læreproces. Du blive bedre til at lave kode, og du forstår bedre din kode. Tidy er første skridt mod rigtig validering af dine websider.
3
14. oktober 2000
Principper er retning og råstyrke, der vinder krige. Principper er en forudsætning for improvisation og dispensation. Principper er et godt udgangspunkt for en god diskussion. Artiklen opstiller 10 principper for brugervenligt webdesign. Har du et bedre bud?
2
12. oktober 2000
WYSIWYG-programmer er gode nok som en start, men du kommer aldrig på vingerne for alvor som webbygger uden et grundigt kendskab til html. Det lille hæfte er en udmærket hjælp til begyndere, der mener det alvorligt.
1
27. juli 2000
Godt hæfte til begyndere. Imponerer her og dér. Men der er også et par meget grove svipsere, der ryster tilliden til forfatteren. Begyndere har det med at levere gyselig html, og fortjener derfor god og striks vejledning.
Copyright © 2000-2005 Jesper Tverskov
